Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

1945 er skæbneåret for tysk atomforskning. De allieredes luftbombardementer af Berlin når apokalyptiske dimensioner i slutningen af 1944, og de tyske atomforskere flygter ud af Berlin. I nogle måneder bliver Haigerloch i delstaten Baden-Württemberg centrum for Nazitysklands atomforskning. Her ses tungtvandsreaktoren med uranterningerne klar til nedsænkning i reaktoren.

Adolf Hitlers atombombedrømme brast i en ølkælder
Tyske atomforskere havde store ambitioner om at blive de første i verden, der kunne starte en selvkørende kædereaktion i en atomreaktor. Adolf Hitlers drømme gik mere i retning af en altødelæggende atombombe. Intet af det lykkedes.

Af Niels-Henrik Jensen

1945 er skæbneåret for tysk atomforskning. De allieredes luftbombardementer af Berlin når apokalyptiske dimensioner i slutningen af 1944, og da Kaiser-Wilhelm Instituttet i Berlin bliver bombesprængt og sat i brand, flygter de tyske atomforskere ud af Berlin. Instituttets forsøgsreaktor, måleudstyr og andet laboratorieudstyr er med i kortegen af køretøjer, der har retning mod Haigerloch i den sydtyske delstat Baden-Württemberg. I nogle måneder bliver Haigerloch centrum for Nazitysklands atomforskning. Forskningslaboratoriet bliver indrettet i en kunstigt skabt klippehule, der bliver anvendt som ølkælder af den lokale restaurant Schwanen. Så ud ryger det kolde øl og ind kommer atomforskerne, bl.a. Werner Heisenberg og Karl Wirtz.

Forsøgsreaktoren er en såkaldt tungtvandsreaktor, nedbygget i klippehulens gulv. En cylindrisk aluminiumsbeholder er foret med grafit og beholderen er fyldt med tungt vand. I alt 664 terninger af uran, 5 centimeter gange 5 centimer, er fordelt på 78 kæder, der er ophængt i reaktorens låg. En neutronkilde kan sænkes ned i den lukkede reaktor, og nu kan forsøgene med at starte en selvkørende kædereaktion begynde. En kædereaktion, som er forudsætningen for at udvikle en atombombe og en atomreaktor. Men det lykkedes aldrig for de tyske forskere at udvikle hverken Adolf Hitlers atombombe eller verdens første atomreaktor. Der var ganske enkelt ikke tungt vand og uran nok til rådighed. Det tunge vand blev produceret på Norsk Hydros anlæg i Rjukan i det tyskbesatte Norge, men takket være sabotagehandlinger i Norge, kom de nødvendige forsyninger af tungt vand ikke frem. Endelig kan en tredje faktor være årsag til tyskernes manglende resultater: Hjerneflugt! Adolf Hitlers jødehad betød blandt andet, at jøders forskningsresultater ikke måtte omtales, og at de i øvrigt kom i livsfare da jødeforfølgelserne tog til. Det overgik bl.a. Lise Meitner, der arbejdede tæt sammen med Otto Hahn på Kaiser-Wilhelm Instituttet. Hun flygtede til Sverige. Albert Einstein og Leo Szilard emigrerede til USA. Sidstnævnte forfattede Albert Einsteins brev til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, hvori han fortæller om Nazitysklands ambitioner om at lave en atombombe.

Amerikanerne kommer

Hvor langt var de tyske videnskabsmænd nået? Kunne de starte en kædereaktion, kunne de lave en atombombe? De spørgsmål optog atomforskerne i USA, der i det såkaldte Manhattan Projekt arbejdede på at udvikle en atombombe. I april 1945, hvor de sidste eksperimenter bliver udført i Haigerloch, har de allierede styrker overtaget i Europa. Befrielsesdagen for hele Europa er 8. maj 1945 og Tyskland bliver opdelt i fire besættelseszoner, styret af Sovjetunionen, Storbritannien, Frankrig og USA. Haigerloch ligger i den franske zone, men det forhindrer ikke en amerikansk specialgruppe med kodenavnet ALSOS i at indtage forskningslaboratoriet, tage de tyske atomforskere til fange, demontere reaktoren og sikre sig alt, hvad der måtte være af tungt vand, uran og forskningsrapporter. Selv om de tyske atomforskere havde gravet uranterningerne og de mange forskningsdokumenter ned og gemt det tunge vand i en nærliggende landsby, så blev det hele fundet og sendt til USA.
De tyske atomforskere blev interneret på landstedet ”Farmhall” i nærheden af Cambridge fra den 3. juli 1945 til 3. januar 1946, hvorefter de bliver frigivet i Göttingen i den britiske sektor.
Under fangenskabet i England lytter de den 6. august 1945 til en nyhedsudsendelse fra BBC. Da speakeren fortæller, at amerikanerne har kastet en atombombe over den japanske by Hiroshima, går der en chokbølge igennem forsamlingen. De frygtelige nyheder om atombombens altødelæggende virkning med ufatteligt mange døde og skadede mennesker ryster de tyske atomforskere i en sådan grad, at Otte Hahn overvejer at begå selvmord.

Fakta

Haigerloch Atomkeller-Museum

Museet giver et levende indblik i den tyske atomforsknings spæde begyndelse. Forsøgsreaktoren og de tilhørende laboratorieopstillinger giver i kombination med gode plancher og fotostater en populærvidenskabelig forklaring på et for mange svært forståeligt emne.
Reaktor og laboratorieopstillinger er kopier, men den ægte vare er også kommet på museum: I en montre ligger en af de originale uranterninger fra fortidens forsøgsreaktor.
Glimrende brochuremateriale på tysk og engelsk.

Atomkeller Museums adresse er:
Pfluggasse 5
72401 Haigerloch

www.haigerloch.de

Læs og se mere:
Kædereaktion, Historien om atombombens tilblivelse. Hubert Mania, Informations Forlag 2012.
Ende der Unschuld, Die Deutschen und ihre Atombomben, ARD Video, 2xDVD, i alt 180 min.

Tungt vand
I tungt vand er hydrogenet(brint) erstattet af en variant ved navn deuterium, som er en neutron ”tungere” end almindeligt hydrogen.

På Atomkeller Museum er udstillet en af de originale uranterninger fra forsøgsreaktoren. I alt indgik der 664 terninger af uran i forsøgsreaktoren.

En kopi af atomforskeren Otto Hans laboratorieopstilling, som den så ud, da han i 1938 opdagede den nukleare fission.

Den amerikanske specialgruppe ALSOS er nået frem til Haigerloch og er her i gang med at demontere forsøgsreaktoren inde i den kunstigt skabte klippehule. Beholdningerne af tungt vand, uran og forskningsrapporter bliver sendt til USA.

Her er forsøgsreaktorens originale aluminiumsbeholder, der i 1945 blev sprængt af den amerikanske specialgruppe med kodenavnet ALSOS.

Det er med at holde tungen lige i munden. Men her er altså forklaringen på, hvad tungt vand er for noget!

Atomkeller Museum er veludstyret med plancher og opstillinger, der på en god måde forklarer det for mange svært tilgængelige emne. Her et tværsnit af forsøgsreaktoren med de nedsænkede uranterninger i aluminiumsbeholderen med tungt vand, der er omgivet af grafit, der igen er omgivet af en beholder af magnesium. En neutronkilde kan nedsænkes i den tillukkede reaktor.

Sådan ser indgangspartiet ud til Atomkeller Museum i Haigerloch. Det var inde i en kunstigt skabt klippehule, at tyske atomforskere under 2. verdenskrig etablerede sig med en forsøgsreaktor med det formål at udvikle en atombombe.

1945 er skæbneåret for tysk atomforskning. De allieredes luftbombardementer af Berlin når apokalyptiske dimensioner i slutningen af 1944, og de tyske atomforskere flygter ud af Berlin. I nogle måneder bliver Haigerloch i delstaten Baden-Württemberg centrum for Nazitysklands atomforskning. Her ses tungtvandsreaktoren med uranterningerne klar til nedsænkning i reaktoren.

Chefen for specialgruppen ALSOS, oberst Boris Theodore Pash, havde fået ordre til at sprænge klippehulen. En sprængladning af en størrelse, der ved detonering uden tvivl ville have ødelagt den barokke Slotskirke beliggende ovenover klippehulen, var lagt tilrette. Men byens præst gik i forbøn for kirken, sprængladningen blev reduceret, og både slotskirken og klippehulen overlevede.

 
Publiceret: 21.06.2017  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen