Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

En lukket sluse forude er en velkommen anledning til en snak med folk fra de andre både på kanalen. Typisk sluses der tre både ad gangen, og hjælpsomheden blandt sejlerne er stor, når fortøjningerne skal på plads.

Sådan ser det ud, når slusekammeret bliver fyldt. Sluserne er bemandet med en slusemester og fortidens hårde, manuelle arbejde er automatiseret. Men slusemesteren og hans hund overvåger stadig, at alt går rigtigt til.

Canal du Midi for livsnydere
Feriedage på Canal du Midi er en rejse i langsomhedens univers. Med otte kilometer i timen sejler vi på en af kanalens smukkeste strækninger, besøger charmerende landsbyer og spiser os mætte i det franske køkken.

Af Niels-Henrik Jensen

Velkommen i langsomhedens univers! Vi er ombord på en lejet båd på Canal du Midi i Sydfrankrig, og besætningen på fire styrer på skift den sejlende feriebolig gennem kanalens svingende forløb, broernes snævre passager og rækken af sluser i retning mod Middelhavet.
Topfarten er otte kilometer i timen og kondiløbere og cyklister på stierne langs kanalen kan snildt overhale os indenom uden at miste pusten. Vejret indbyder til ophold på øverste dæk, hvor kaptajnen har sin styreplads og gasterne på frivagt kan nyde det blide landskab med vinmarkernes spæde grønne farver, de knaldgule rapsmarker i fuldt flor og duften af nyudsprungen gyvel.
Højt over vore hoveder svæver en tårnfalk; den slår ned efter bytte et par gange og falder så til ro i ét af de mange skyggefulde platantræer langs kanalen. Småfuglene har ikke anet uråd, de fløjter og laver triller i et væk fra deres siddepladser i busker og krat. Det er på alle måder en sanselig oplevelse at sejle ad Canal du Midi, der siden 1681 har været en del af Frankrigs indre vandvej mellem Middelhavet og Atlanterhavet.
Det er skatteopkræveren Pierre-Paul de Riquet, der undfanger ideen om at skabe en forbindelse for skibsfarten mellem de to have, så man undgår de frygtede storme og sørøverne i Biscayen og som tillægsgevinst afkorter sejlruten med ca. 1.800 sømil, svarende til 3.333 kilometer. Solkongen Ludvig den Fjortende er med på ideen og yder økonomisk støtte til projektet, og 12.000 mand udstyret med datidens redskaber, hakke, skovl og spade, graver løs i 14 år og opfører broer, akvædukter og sluser.
Året før det første skib sejler igennem kanalen i 1681 er Pierre-Paul de Riquet død som en fattig mand, hans formue er tabt. Det sker fordi budgettet for byggeprojektet er stærkt overskredet, kongen har standset sin pengestrøm, og for egen regning må Pierre-Paul de Riquet fuldende det store projekt. Men utallige steder langs Canal du Midi mindes og huskes han med monumenter, pladser, gader, bebyggelser og meget andet som regionens store mand.
Middelalderbyen Carcassonne bag de tykke ringmure
Før kanalsejladsen begynder, er der nogle ledige timer. Dem bruger vi på en tidsrejse til fods, helt tilbage til 1200-tallet, i en af Frankrigs største seværdigheder, den befæstede by la Cité de Carcassonne. Bag byens metertykke og dobbelte ringmure bliver århundreders historie lyslevende.
Carcassonnes beliggenhed betyder, at den ofte er i centrum, når religionskrige raser i regionen. Det sker blandt andet i 1209, da Katharerne, et religionsforfulgt mindretal, får ophold og nyder beskyttelse i Carcassonne. Senere, i 1300-tallet, fortsætter Inkvisitionen udryddelsen af Katharerne.
Inkvisitionen har sit eget museum, blandt andet med et makabert udvalg af den tids torturinstrumenter, der kan få enhver anklaget til at tilstå en hvilken som helst forbrydelse.
Efter den oplevelse er tiden inde til at tænde et lys i katedralen Saint-Nazaire. Det er søndag formiddag, og vi bliver tilhørere til en betagende og stemningsfuld oplevelse, leveret af tre mænd, der fylder katedralens indre med gregoriansk korsang.
Gourmander i svøb
En rejse ad Canal du Midi er også en rejse lukt ind i den lokale franske madkultur med tilhørende vine fra egnens vingårde. Heldigvis er ingen ombord kostforagtere, ja, i virkeligheden er vi små gourmander i svøb med en glubende appetit på det franske landkøkken med de egnsretter og specialiteter som området byder på.
I løbet af tre dage skal vi sejle fra Homps til Capestang og tilbage til Homps. En rute som kendere af kanalen betegner som en af de smukkeste strækninger på Canal du Midi. Undervejs overnatter vi i Homp, Argens-Minervois, Le Somail og Capestang.
Før afsejlingen gennemgår Andy Cole fra Le Boat båden og dens udstyr for os. Fortæller om de lokale forhold på kanalen, at sluserne i maj er åbne fra klokken 09.00 til 18.00, at slusemesteren holder middagspause fra 12.30 til 13.30 og der i øvrigt må sejles på kanalen indtil solnedgang. Halvdelen af besætningen har god erfaring med at sejle på kanaler, så vi siger nej tak til den obligatoriske sejltur med instruktion i håndtering af båden, som tilbydes alle, når båden overtages.
Båden er provianteret og vi venter kun på at det bliver morgen og vores første dag på kanalen.
På vej mod le Somail
Efter få minutters sejlads viser slusen i Homps sig i det fjerne. Den er lukket. Der er både i slusekammeret. Når de er sluset op og slusekammeret er tømt for både er det vores tur. Vi har brugt ventetiden til at repetere, hvordan man sluser nedad. Vi sejler helt frem i slusen og slår tovene rundt om slusens pullerter, to både foruden vores kan være i slusekammeret. Slusen er som alle de øvrige vi møder automatiseret og slusemester Jean Pierre kan fjernstyre alle funktioner fra en bærbar betjeningsboks. Sluseportene lukkes, og langsomt lukkes vandet ud af slusekammeret. Vi holder tovværket stramt, og båden følger roligt med nedad. Portene går op, og vi kan sejle videre til flere oplevelser på Canal du Midi.
Landsbyen le Somail har en særlig plads i Canal du Midis historie og er også i vore dage et godt besøgt sted. Le Somail var stedet, hvor rejsende mellem Toulouse og Sète måtte spise og overnatte, og byen udviklede sig tidligt til et handelscentrum og et yndet sted for turister. Byens gamle bro over kanalen er karakteristisk for den tid, da kanalen blev indviet. En anden af fortidens bygninger er det runde tårn, bygget efter 1684, til opbevaring af isblokke transporteret ned fra bjergene. Af nutidige seværdigheder er et antikvariat grundlagt af madame Gourgues og videreført af hendes datter. 50.000 bøger rummer forretningen og i de tilstødende magasiner venter et enorm antal på at blive registreret og indlemmet i bestanden af bøger til salg. En farvestrålende båd med navnet ”Tamara” fanger opmærksomheden. Det er Claudine Wytrowas flydende høkerbutik. Sådan kan byens eneste købmandsbutik bedst beskrives. Her hænger lufttørrede pølser på kroge i loftet, baguette i kurve, et pænt udvalg af vine i åbne trækasser, marmelader, honning og alt det øvrige lokalt fremstillede, der kommer ind under betegnelsen regionale produkter. – Du må gerne skrive at min sejlende butik er til salg, siger en storgrinende Claudine Wytrowa og bedyrer, at hun mener hvad hun siger!
Så spiser vi på fransk
Aftenens nærkontakt med det franske køkken foregår på restauranten Le Comptoir Nature, beliggende ud til Canal du Midi. Endelig går drømmen om de syltede andelår i opfyldelse. Og alle må prøve husets specialitet: hjemmelavet is, lavet af gedemælk! Et kik på spisekortets priser og lidt hovedregning viser endnu engang, at det er billigst og oftest også bedst, at vælge en fast menu med forret, hovedret og dessert. Mestrer man ikke det franske sprog, er det klogt at pege. Vi griner lidt af historien om kollegaen, der i Paris på formfuldendt fransk bestilte Coq au vin, hane i rødvin. Og fik serveret en eksotisk fisk! Velbekomme.
Undervejs går snakken om egnsretten cassoulet, som nærmest har ikonisk status i regionen Languedoc – Roussillon. Den skal have et par ord med på vejen. Hele tre byer bejler til æren af at have opfundet den ret så bastante gryderet, der serveres rygende varm i en lerpotte, nemlig Carcassonne, Toulouse og Castelnaudary. Vi smagte en tillempet udgave bestående af masser af hvide, kogte bønner, et par af de lokale pølser, nogle stykker svinekød og et andelår. Her skal ikke gives karakter eller uddeles stjerner. Men konklusionen er krystalklar. Nogle kan lide cassoulet, andre kunne ikke drømme om at spise den. Men prøv selv!

Onsdag er markedsdag i Capestang. Vi er tidligt oppe, hele dagen skal bruges på at sejle båden
tilbage til Homps. Vi giver den som franskmænd på indkøb, snuser til varerne, får smagsprøver før der købes ind af pølser, oste, frugt og vin. Planen hedder en sejlende frokost, kun med ophold undervejs, hvis vi møder en lukket sluse. Og sådan bliver. Vi siger farvel til Capestang og det herlige liv på torvet med et par kopper vågnekaffe på ”Cafe de la Paix”. Rejsen mod Homps kan begynde.
Tilbage er kun at sige: Kære Pierre-Paul de Riquet! Tak for turen i dit univers.


Fakta
Vi sejlede i bådtypen Magnifique med soveplads til 10 personer, fordelt på fire kahytter og en salon.
Kanalsejlads fra Homps til Capestang og retur, varighed tre dage. Tre enkeltsluser og to dobbeltsluser, afstand hver vej 43 km. Sejlperiode medio maj 2014.

Rejsen:
Fly fra Billund til Carcassonne med Ryanair. Taxa fra Carcassonne til Le Boats base i Homps.
Flere oplysninger:
Bådferie på Canal du Midi: www.seatravel.dk, telefon 39 16 33 44.
Frankrig generelt: www.rendezvousenfrance.com - info.dk@rendezvousenfrance.com
Turisme i lokalområdet, departementet Aude: www.audetourisme.com/en
Fly: www.ryanair.com
Billund Lufthavn: www.bll.dk

Kaptajn på lejet båd
Det kræver ikke særlige maritime færdigheder at blive kaptajn på lejet båd på de franske kanaler. Det er lidt som at køre bil. Se dig godt for, hold til højre og afpas farten efter forholdene. Hastigheden angives i kilometer i timen. Og så er det tilladt at kalde styrbord for højre og bagbord for venstre.


Andy Cole fra Le Boat øser af sin viden om sejlads på Canal du Midi, hvordan sluserne fungerer, og hvor let man fortøjer ved kanalbredden til en omgang frokost i det grønne. Her er det Louise, der lytter til de mange gode tip.

” Vil I have rødvin eller rosé, eller skal vi prøve den hvide”? Ved flere sluser er der rig lejlighed til at købe de lokale vine til sympatiske priser. Her er vi ved Ecluse de Pechlaurier, hvor slusemesterens kone også tilbyder årets første kirsebær fra egen have.

Slusemesterens kone, sådan vil hun kaldes, har ved slusen Ecluse de Pechlaurier en bod, hvor hun sælger de lokalt producerede vine. Og fra egen have årstidens frugt og grøntsager. Hos hende nød vi årets første, nyplukkede kirsebær.

Le Somail er en særdeles charmerende landsby ved Canal du Midi. Det var her alle rejsende i begge retninger ad kanalen skulle overnatte og bespises på rejsen mellem Toulouse og Sète. I vore dage er le Somail et godt besøgt sted for sejlende turister. Båden til venstre i billedet huser byen høkerbutik.

Den befæstede by la Cité de Carcassonne er en af Frankrigs største seværdigheder. Inde bag de dobbelte ringmure bliver århundreders historie lyslevende, blandt andet den om de religionsforfulgte Katharer, der her finder et fristed i 1209, men i 1300-tallet bliver indhentet af den frygtede og brutale Inkvisition.

Publiceret: 02.08.2014.  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen