Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Bryllupskirken kaldes kirken Agios Isidoros i folkemunde. Den ligger på en lille klippe ved Kokkali og er
det helt store hit blandt giftelystne grækere. En smal cementbelagt gangsti sikrer forbindelsen til kysten.

Gæstfri Leros er helt sin egen
Beboerne på den græske ø Leros har det lige som katten i Piet Heins gruk; den var som bekendt sgu helt sin egen. Og selv om skiftende besættelsesmagter i århundreder har hjemsøgt øen, så lever den legendariske græske gæstfrihed i bedste velgående på Leros.

Af Niels-Henrik Jensen

Først et bryllup. Så en begravelse. Efter blot en uge på den græske ø Leros, har jeg været tæt på to af menneskelivets mest markante begivenheder. For sådan er det på Leros - glæder og sorger deler man med hinanden og de turister, som nu kommer forbi og viser passende interesse. Ganske vist har beboerne på Leros det lige som katten i Piet Heins gruk, der som bekendt sgu var helt sin egen. Men som gæst på Leros mærker du hurtigt den ægte græske gæstfrihed. Ikke den kunstige og iscenesatte, hvor turisterne for enhver pris skal behages. Holdningen er klar nok; øboerne på Leros møder os gæster som ligemænd M/K, for de skal ikke leve af os. Egentlig er Leros lidt for feinschmeckere, og vi gæster skal ville øen og dens beboere, lidt afsides som Leros ligger i forhold til masseturismens nedtrådte stier.
Til gengæld får vi en dejlig ferieø med masser af plads på de mange gode strande og et ægte folkeliv, hvor der værnes om øens traditionelle musik og sang. Dertil taverner hvor spisekortet har bevaret sin originalitet, og hvor der er langt mellem de kulinariske turistfælder. Og endelig, så er Leros en åbentstående historiebog med dramatiske kapitler fra øens og Grækenlands historie.
- Nyd den nye belysning oppe på Kástro, siger Lone Kanaris, og tilføjer så med et drilsk smil: du har jo selv betalt for den. Vi sidder på tagterrassen på Hotel Elefteria i Plátanos, et familiehotel som danskfødte Lone driver sammen med sin græske mand Antonis. Højt oppe over vore hoveder ligger den byzantinske borg og minder os om den næsten endeløse række af besættere, der i århundreder har siddet tungt på Leros, indtil de en efter en blev smidt på porten. Leros deler skæbnefællesskab med de andre øer i øgruppen Dodekaneserne, der måtte vente indtil 1948 på at blive indlemmet i Grækenland.
Tilbage til Lones drilske kommentar. For hun har jo ret. Grækerne har som nationalsport en fantastisk evne til at udnytte de tilskudsmuligheder, som EU-systemet tilbyder sine medlemslande. Så da mørket sænker sig, nyder jeg det smukke resultat af den stjernebestrøede donation. Og lader blikket vandre ned over endnu et par gaver fra EU, de restaurerede vindmøller på bjergkammen mellem Kástro og fiskerbyen Pantéli og den nye dækmole samme sted.
Navarones kanoner og Mussolini arkitektur
Der er langt mellem havenisserne på Leros. Derimod er der brugt masser af granathylstre, miner og bomber som pyntegenstande i haverne og ved husene rundt om på øen, hvor de står som uofficielle mindesmærkes over 2. Verdenskrig. På grund af sin strategiske beliggenhed ved en af Middelhavets dybeste og stærkest befæstede naturhavne, fik Leros en af krigens hovedroller, kulminerende med slaget om Leros i november 1943. Leros var under tyrkisk herredømme indtil 1912, da italienerne besatte Dodekaneserne og dermed Leros. Altså var de militære styrker på Leros italienske, da tyske tropper invaderede øen i 1943. Slaget om Leros blev vundet af de allierede styrker, men ikke uden store tab. Besøg de allieredes krigskirkegård ved Alinda, og læs navnene på de mange alt for unge, der mistede livet i kampen.
En dag står jeg på havnefronten i Laki. Da jeg ser ud mod indsejlingen til havnen, begynder filmen ”Navarones kanoner” at køre i min indre biograf. Gregory Peck, Anthony Quinn og David Niven kæmper sig i mørket op ad det stejle forbjerg ved den snævre indsejling til Laki. De er heltene, der dybt inde i bjerget skal sprænge de store og truende kanoner i luften. Missionen lykkes, og de gode vinder endnu en gang. Alistair MacLean skrev romanen bag filmen, og det skulle være ganske vist, at han blev inspireret af den karakteristiske indsejling til Laki. Mens filmmagerne brugte en location på Rhodos til handlingen for filmens dommedagsbrag.
Kostas Kouvas er med på havnen. Han peger ud på en gul bøje i det store havnebassin og siger: - Derude ved bøjen, på ca. 30 meters dybde, ligger vraget af krigsskibet Dronning Olga. Det sank under slaget om Leros, og nu prøver jeg på at få lov til at dykke på vraget. Kostas Kouvas ejer et dykkercenter i Alinda, og med en lempelse af den ellers skrappe lovgivning om dykning i Grækenland, ser han nye muligheder for dykkercenteret og dets kunder. For der ligger masser af fly - og skibsvrag rundt om Leros, som venter på at blive udforsket.
Den italienske diktator Benito Mussolini og hans chefideologer havde et godt øje til Laki, eller Portolago, som byen hed i den italienske tid. I lighed med de bygningsværker, der i 1930erne blev opført i bl.a. Rom, ville Mussolini også i arkitekturen lufte sine stormagtsdrømme i en af imperiets militære bastioner. Og således gik det til, at vi i dag i Laki kan se en fantastisk bydel med brede boulevarder og bygninger udført i datidens rationalistiske arkitektur. Her er alt, hvad en by skal indeholde af bygninger; kirken, skolen, biografen, rådhuset og markedet for blot at nævne de mest basale elementer. Men det meste har i årtier været i forfald. Som båret af historiens vingesus, flyver svalerne ind og ud ad de forfaldne bygninger; de er alene om at bruge mange af fortidens fascistiske arkitektur. Men nu lysner det for de gamle bygninger. Et omfattende renoveringsarbejde er begyndt, og da jeg besøgte Leros medio 2006, var håndværkerne godt i gang med biografen.
Forvist til Leros
- De skulle sendes til en øde ø, lyder det nu og da i den hjemlige debat, som den ultimative løsning på besværlige og anderledes tænkende medborgere. I Grækenland har den løsning været praktiseret i århundreder, også i nyere tid, hvor mentalt syge og politiske fanger er blevet forvist til Leros.
Fra den italienske periode har grækerne arvet de store kaserner i Laki. Efter krigen blev de brugt som børnehjem for forældreløse børn fra hele Grækenland. Kongens børn blev de kaldt, og da de blev voksne og forlod Leros, flyttede mentalt syge mennesker fra alle egne af Grækenland ind i de forladte bygninger. Det skete i 1958. Her levede de under umenneskelig forhold, og den ene skandalehistorie afløste den anden i den europæiske presse. Men hjælp fra EU har forbedret forholdene for patienterne på det psykiatriske hospital, blandt andet er der sket udflytning til mindre enheder. Under militærdiktaturet fra 1967 til 1974 blev 2.500 politiske fanger interneret på Leros, hvor 1.000 fangevogtere tog sig af bevogtningen. Et synligt minde om diktaturets fanger kan ses i kirken Agia Kioura i Partheni. De har udsmykket kirkerummet med bibelske motiver, men i billedet af Jesus med tornekronen gemmer sig det lidende selvportræt af kunstneren bag værket, Tsakiris.
Tiden under juntastyret splittede på mange måder det græske samfund, men på Leros bliver der gjort noget for at læge fortidens sår på sjælene. Hvert år holdes der således et forsoningsmøde mellem tidligere fanger og deres vogtere.
Leros er en skøn ø, der endnu ikke har mistet sin uskyld på masseturismens alter. Går dine drømme i retning af græsk ø-ferie i et autentisk miljø, er Leros i Dodekaneserne et rigtig godt bud på dit næste feriemål.


Fakta
Den græske ø Leros ligger i øgruppen Dodekaneserne, har et areal på 52 kvadratkilometer og 8.500 beboere. Indtægtsgrundlaget er fiskeri, landbrug, servicevirksomhed, det psykiatriske hospital, som er øens største arbejdsplads og turisme.

Rejsen dertil:
Skibby Rejser har Leros på programmet. Fra Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Airport flyves der til Kos. Transfer med flyvebåd fra Kos by til Agia Marina på Leros.
Flere oplysninger på:
www.skibbyrejser.dk
www.cph.dk
www.bll.dk
www.laskarinatravel.gr

Dykning ved Leros:
Den græske lovgivning vedrørende dykning med trykflasker er blevet liberaliseret i foråret 2006. Det giver bl.a. mulighed for dykning på nogle af de mange fly – og skibsvrag omkring Leros.
Spørg Kostas Kouvas, han har et dykkercenter i Alinda. Tlf. 0030-6944774137.
E-mail: kostasglaros@kos.forthnet.gr
Snorkel og svømmefødder
Bugten ved Vromólitos er mit favoritsted før svømning med snorkel og svømmefødder. Mange farvestrålende fisk, rent og klart vand.
Krigen på museum
Tassos Kanaris har i underetagen på Hotel Elefteria i Plátanos sit private krigsmuseum og arkiv med mange spændende effekter fra 2. Verdenskrig. Stærkt seværdigt for de historisk interesserede.
”Merikia War Tunnel” er et krigsmuseum indrettet i dele af de gamle italienske tunnelanlæg. Filmen ”Battle of Leros” vises nonstop i åbningstiden.
Rejselitteratur
Turen går til Rhodos & Kos, Dodekaneserne, af Peter Bejder og Kim Boye Holt, Politikens Forlag 2004.
SFINX, om Rhodos og naboøer, temanummer om Dodekaneserne, nr.2, 1999.
www.hum.au.dk/sfinx
BLAKOUT, Freddy Blak og Anders Mørkbak Bruun, Ekstra Bladets Forlag 2002. Se kapitlet ”Rejser der nytter”.
Priseksempler på god mad fra det græske køkken
Psaropoula, Restaurant og Taverne, i Pantéli:
Lam i tomatsovs, 7euro
Kylling i tomatsovs med okra, 6 euro
Oktapodi, grillet, 6,50 euro
Græsk salat, 4 euro
Taramo-saláta, 3 euro
Tzatziki, 3 euro


Gruk af Piet Hein

Lille kat, lille kat,
lille kat på vejen.
Hvis er du? Hvis er du?
Jeg er sgu min egen.
Piet Hein

Kástro hedder den byzantinske borg, som ligger på bjergtoppen ved Pantéli. En to kilometer lang kørevej fører op til borgen, der også kan nås til fods ad trappen med de 370 trin. I borgen findes en kirke viet til Jomfru Maria og et glimrende museum med blandt andet kirkekunst.

Fra Alinda er der også en fin udsigt til Kástro, den byzantinske borg, som ligger på bjergtoppen ved Pantéli. Mellem de to bjergtoppe ses de to sammenvoksede byer Agia Marina(i forgrunden) og Plátanos.

Fra 1912 til 1943 var Leros besat af italienske styrker. I fascismens storhedstid i 1930erne lod diktatoren Benito Mussolini en hel bydel opføre i Laki. Brede boulevarder og datidens rationalistiske arkitektur karakteriserer bydelen, der siden forfaldt, men nu er under restaurering.

I fiskerbyen Pantéli er der altid noget at se på. Her er det fiskeren Michalis Evangelo, der reparerer sine garn før næste tur på havet.

Under juntastyret 1967-1974 udsmykkede politiske fanger kirken Agia Kioura i Partheni med religiøse malerier. Billedet af Jesus med tornekronen er fra 1970 og er samtidig et selvportræt af kunstneren og fangen Tsakiris.

På de allieredes krigskirkegård ved Alinda ligger de 184 soldater begravet, som mistede livet under slaget om Leros. Mens de voksne ser på gravstenenes navne, er de to danske piger på jagt efter græshopper.

Publiceret: 09.09.2006.  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen