Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Aberne i Fransk Guyana kan lave store øjne. Og så har de gule hænder. Det ser nærmest ud, som bærer de handsker.

Grøn turist i Fransk Guyana
Fransk Guyana i det tropiske Sydamerika er for mange ukendt land. Men turisterne er ved at finde vej til Frankrigs oversøiske departement, der blandt andet byder på store oplevelser i en uspoleret natur blandt aber med gule hænder, godmodige flodsvin og livsfarlige sorte kaiman alligatorer.

Af Niels-Henrik Jensen

Minibussen standser med et ryk! Regnskoven står som en grøn og massiv mur på begge sider af den smalle og snoede vej til naturreservatet Marais de Kaw. Vi er i Fransk Guyana i det
tropiske Sydamerika, et par timers kørsel fra Cayenne, hovedbyen i det oversøiske departement. Ud af regnskoven kommer en abemor med sin unge siddende på ryggen.
Flere aber følger efter, de er en hel storfamilie, voksne og unger i en skøn blanding. De skal alle over vejen, og de har god tid. Chaufføren standser motoren. Han ved, at det hér sceneri kan tage lang tid.
En velvoksen hanabe danner bagtrop. Hans kropssprog er tydeligt nok: - Vi var her først, det er jer der holder tilbage. Det gør vi så, stiger ud af minibussen og nyder vores første betagende møde med regnskovens rette ejere. Vi gør store øjne til hinanden. Aberne vinder. Vore kameraer får indfanget deres smukke, sorte øjne og deres farvestrålende, gule hænder. Der ser ud, som har de taget de fine handsker på.
Ind i naturen med piroggen
Floden Kaw ligger for vore fødder. Den snor sig doven og bred igennem det frodige marsklandskab og ind i naturreservatet Marais de Kaw.
Bådfører Thierry styrer snuden på sin lange, smalle og fladbundede båd op mod flodbredden. Hans båd er en moderne udgave af den ældgamle bådtype piroggen, som områdets oprindelige befolkning har brugt i århundreder. Vi er en mindre gruppe på syv personer, der i nogle dage siger civilisationen ret farvel. Sonia Cippe er gruppens guide. Hun er født og opvokset i Fransk Guyana og arbejder med Paris som base for turistmyndighederne i Fransk Guyana.
Thierry støder båden fra land og Sonia Cippe fortæller: - Det område vi sejler i blev fredet i 1995. På det tidspunkt boede der 3000 mennesker i området, fordelt på forskellige bopladser.
Fredningen skete blandt andet for at beskytte og bevare områdets dyreliv, specielt den stærkt truede og uddøende alligator af arten "sort kaiman". De folk som bor i området driver fiskeri på floden. Fra myndighedernes side gør vi meget for at fremme økoturismen og ønsker at bevare den fredede marsk i sin oprindelige form". Vi nyder det grønne, harmoniske landskab med bløde, afrundede bjerge ude i horisonten. Der siges ikke mange ord undervejs. Sonia Cippe får det sidste ord med denne hilsen til sponsorerne af alle herlighederne: - De omfattende fredninger har kun været mulige fordi vi får en økonomisk håndsrækning fra EU og fra organisationen bag det europæiske rumfartscenter ESA, der siden 1968 har haft base i Fransk Guyana".
En hængekøje for natten
Forude venter hængekøjerne på flodhotellet, hvor natten skal tilbringes. Thierry navigerer hjemmevand blandt søanemoner og drivende plantedele. Mangroveskove dækker store dele af marskens sumpede område, nogle steder langs floden i klappe-afstand. De store, mørke slangefugle følger os. Snart i luften, snart borte i floden i et dybt styrtdyk. Solen er ved at gå ned. Dyrelivet bliver aktivt langs flodbredden. Et flodsvin i 500 kilo klassen kæmper sig ud af vandet, op på bredden og i skjul i den meterhøje bevoksning. Det får følgeskab af endnu en i samme vægtklasse. Plus fire unger. Vi har mødt verdens største gnaver. - Sikke mange håndtasker, der kan laves af deres skind, siger en kvinde i selskabet. Og det er ganske vist: Af flodsvin, opdrættet på farme, laves der de fineste lædervarer. Med den tilføjelse, at så sælges det som skind fra en kapivar, det latinske navn for flodsvin. Men de godmodige flodsvin vi mødte, er fredet og bliver forhåbentlig aldrig til håndtasker.
Efter en god times sejlads når vi vores flodhotel. En generator summer svag, den leverer strøm til en nødtørftig belysning og et par pumper og maskiner i køkkenet.
Maden er klar, generatoren bliver stoppet. Stilheden er overvældende og natten er sort som kul. I de medbragte pandelampers skær spiser vi et overdådigt måltid fra det kreolske køkken.
På flodsafari i nattemørket
- Se efter de røde øjne i vandet, lyder det fra bådfører Thierry, der tager os med på flodsafari i hotellets båd. Højt hævet over vandet sidder vi med alle sanser skærpet. Langsomt sejler vi ad den blikstille flod. Et par stærkt lysende projektører er vores øjne i natten. Nogle heftige plask i vandet forude sætter fantasien i sving: Var det en sort kaiman, der svirpede med halen, en odder på jagt efter føde eller en fisk, som snapper efter de summende insekter i overfladen?
- Dér er de, dér er de, hvisker en i båden ophidset og peger i retning af en samling røde pletter. Det er den sorte kaimans signatur, de røde øjne. Det er hér de holder til.
Længere fremme ad floden møder vi et tidligere bekendtskab, flodsvinefamilien. Samme sted som sidst og samme antal familiemedlemmer. Flodsvinene trykker sig paralyseret mod bredden. Højrøstede aber i mangroveskoven fylder i nogle minutter lydbilledet helt ud. Eneste menneskeskabte lyd er den svage brummen fra bådens motor. Nu tier også den.
Indslumring til natten sker omgivet af naturens lyde og dufte og flodhotellets lette, vuggende bevægelser. Når solen om nogle timer står op over Floden Kaw, ligger vi i første parket; klar til de første solstråler og en ny dag i Fransk Guyanas uspolerede natur.


Fakta
Fransk Guyana

Fransk Guyana ligger i det nordøstlige hjørne af Sydamerika, ud til Atlanterhavet og med Brasilien og Surinam som naboer.
Fransk Guyanas areal er på 83.533 kvadratkilometer, knap dobbelt så stort som Danmarks 43.094 kvadratkilometer.
Antal indbyggere er 195.500.
Fransk Guyana er et oversøisk fransk departement. Departementet har nummer 973, det ses bl.a. på bilernes nummerplader. Valutaen er selvsagt euro. Fransk Guyana er repræsenteret i Nationalforsamlingen i Paris med to medlemmer.
Tidsforskellen mellem Frankrig og Fransk Guyana er på fire timer ved normaltid. Når klokken er 12.00 i Cayenne er den 16.00 i Paris.

Tre gange Guyana
På gamle atlas findes betegnelsen Britisk Guyana, Hollandsk Guyana og Fransk Guyana. Det var da også de nationer, som i 1700-og 1800-tallet lå i strid om disse landområder, godt sekunderet af Portugal. I vore dage hedder Britisk Guyana blot Guyana, Hollandsk Guyana hedder Surinam og Fransk Guyana har beholdt sit navn og er fortsat en del af Frankrig. I modsætning til de to øvrige, der er blevet selvstændige nationer.

Rejsen dertil:
Air France flyver fra Paris til Cayenne i Fransk Guyana.
www.airfrance.dk
Fra Billund Lufthavn
Air France flyver fra Billund Lufthavn til Paris, CDG, Charles de Gaulle.
www.bll.dk

Vaccinationer
Der kræves vaccination mod gul feber for indrejse i Fransk Guyana.

Flere oplysninger, kort og brochuremateriale om Fransk Guyana hos:
ATOUT FRANCE - Frankrigs Turistråd
Toldbodgade 18
1253 København K
Tlf. 33 43 33 22
www.franceguide.com

Den sorte kaiman lever i floden Kaw. Tager man på flodsafari med tændte projektører og ser røde prikker i vandet, er man inde på den sorte kaimans domæne.
Det er dens øjne, som reflekterer lyset og dermed afslører kaimanens gemmested.

Den urgamle bådtype piroggen er det foretrukne fartøj, når eventyrere, turister og andet godtfolk går på opdagelse i det fredede marskområde Marais de Kaw i Fransk Guyana, et par timers kørsel fra hovedbyen Cayenne.

Flodhotellet ligger fortøjet ved bredden af floden Kaw i det fredede marskområde Marais de Kaw. Overnatning sker i hængekøjer omgivet af de vilde dyrs natlige lyde og morgensol i øjnene, når dagen bryder frem.

Flodsvinet er verdens største gnaver. Her er en hel familie på vej op af Kaw floden, der gennemstrømmer det fredede marskområde Marais de Kaw i Fransk Guyana.

Det meste af Fransk Guyana er dækket af regnskov. Eneste undtagelse er den smalle, 300 kilometer lange kyststrækning ud mod Atlanterhavet. Her bor 80 % af befolkningen.

Regnskov holder Fransk Guyana i et grønt favntag. Der er få veje i Frankrigs oversøiske
departement, så transporten af mennesker og gods foregår ofte ad flodernes vandveje.
...

Publiceret: 15.07.2012.

Foto: Niels-Henrik Jensen og Atout France.


Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen