Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   


Omkranset af sneklædte bjerge byder de grønlandske fjorde på store naturoplevelser. Mens MS Fram
ligger for anker bydes, der på nærkontakt med den grønlandske natur fra Polar Circle bådene.
_____

Med skib til store oplevelser i Sydvestgrønland
Lige som sneglen har vi huset med på krydstogt langs Grønlands sydvestkyst. Med Hurtigrutens nyeste skib MS Fram som base tager vi på jomfrutur lige ind i hjertet af inuitternes forjættende natur og kultur.

Af Niels-Henrik Jensen

MS Fram ligger nymalet og funkler i den islandske sol. Skibets trosser er som overarmene på en veltrænet bodybuilder og har godt fat i den solide klippegrund i havnen i Reykjavik. Passagererne strømmer til, vi skal på jomfrutur med Hurtigrutens nyeste skib MS Fram. Som de første passagerer skal vi møde det polare univers, som hun er bygget til at færdes i. Vores rejse skal gå over Danmarks Strædet til den sydlige del af Østgrønland, rundt om Kap Farvel og så op langs vestkysten af Grønland. Forventningens glæde er stor. For mange er den forestående rejse en livsdrøm, der går i opfyldelse. For tænk at kunne sejle lige ind i hjertet af inuitternes forjættende natur og kultur. MS Fram er svaret på vores drømme.
En ødemark af storis
Mira Kleist peger ud over skibssiden på MS Fram og siger: - Derude ligger storisen. Den kommer drivende med havstrømmene nordfra langs Grønlands østkyst, og den kan i mange af årets måneder afskære bebyggelserne langs kysten fra omverdenen. Kaptajnen har fortalt, at der lige nu ligger storis i en bræmme på omkring 60 sømil ud for kysten.
Mira Kleist, der er født og opvokset i Grønland, er med ombord på MS Fram som medlem af skibets ekspeditionshold. Og det er hende, der lærer mig det første grønlandske ord. Mens vi ser ud over den næsten uendelige ødemark af storis forklarer hun, at IMMAQA på grønlandsk betyder "måske - måske ikke". - Det ord og dets betydning er godt at have med i bagagen, når du rejser i Grønland.  For ikke alting går som man lige havde planlagt, forventet eller regnet med. Naturen og dens kræfter kan være både voldsomme og uberegnelige i Grønland. Sådan som den storis, der lige nu spærrer for vores planlagte sejlads ind til Tasiilaq(Ammassalik). Sagt af en inuit, der om nogen kender den storladne, grønlandske natur.
Isen kan ikke forceres, og i mange timer må vi sejle langs iskanten. Beundre naturens skaberkraft og kreative kunstværker i form af drivende isbjerge, is der skrues op i fantasifulde figurer; og flokke og solister af den store sæl, klapmydsen, der fra drivende isflager dykker i det polarkolde spisekammer.
I land ved nordens ældste kirkeruin
Hvalsø Kirkeruin er den bedst bevarede af nordboernes bygninger i Grønland. Det er det første sted vi får fast grund under fødderne siden afrejsen fra Island, og der bliver vandret flittigt rundt blandt ruinerne fra 1300-tallet, der foruden kirken blandt andet består af en præstegård med tilhørende festsal. Grønlands fortid bliver levende under vore fødder. Og tænk, her stod et bryllup i 1408 mellem et ungt par fra Island, Torstein Olavsson og Sigrid Bjørnsdatter. Men efter den begivenhed fortaber resten af lokalitetens historie sig i vindene over Hvalsø. Brylluppet på Hvalsø er og bliver det sidste livstegn vi kender fra nordboerne i Grønland.
Erik den Rødes Brattahlid
I den Sydgrønlandske bygd Qassiarsuk tager Edda Lyberth imod og fortæller historien om Erik den Røde og hans kone Tjodhilde. Om hvordan den landsforviste Erik den Røde kom fra Island og i nogle år rejste op og ned langs den grønlandske vestkyst, for endelig at falde til ro og slå sig ned i Brattahlid. Tjodhilde er efter al sandsynlighed det første menneske, der bliver døbt i denne del af verden og derefter byggede sin egen kirke.
De bygninger, som vi i dag kan se på Brattahlid, er rekonstruktioner fra år 2000. Tjodhildes Kirke har et grundplan på blot 2 x 3,5 meter og har en ekstrem enkel indretning. Mest markant er korset over alteret, som kunstneren Aka Høeg har lavet af drivtømmer. Tjodhildes Kirke er indviet som kirke, og skal behandles derefter.
Fest og glæde og et dystert minde
Vi ankommer til Qaqortoq(Julianehåb) tidligt en søndag morgen. Byen er i feststemning. Overalt flages der med Dannebrog og med grønlændernes eget flag med den opgående sol over polarisen.
I byens gader ser vi grønlændere klædt i de smukke og farvestrålende nationaldragter. Anledningen til den megen festivitas er konfirmationen i byens nye Gertrud Rask Kirke, der ligger højt til vejrs oppe over havnen. Selv om kirken er fyldt godt op med konfirmander og deres familie, så bliver vi gæster i byen vinket indenfor til en ståplads bagest i kirken. Frelserens Kirke hedder den anden af byens kirker. Den ligger nede ved havnen og bærer i sit indre på et dystert minde.
Erik Petersen, der er kustode på det nærliggende museum, fortæller: - Dér hænger redningskransen fra grønlandsskibet Hans Hedtoft, som forliste på sin jomfrutur ud for Kap Farvel i januar 1959.
- Den er et dystert minde fra dengang og det eneste, der nogensinde er fundet efter forliset. Redningskransen drev i land i Island, blev fundet af bonden Magnus Haflidason, og siden anbragt i vores kirke. Sådan blev det, fordi Qaqortoq(Julianehåb) var den sidste havn før den skæbnesvangre sejlads tilbage mod Danmark. - Jeg var 16 år gammel, da jeg stod på kajen og i snefoget vinkede farvel til Hans Hedtoft, der havde kurs mod katastrofen, slutter Erik Petersen stille sin beretning.
Kryolitminen i Ivittuut
- Ivittuut er det vigtigste sted for os på hele den her rejse, fortæller tvillingeparret Lis Jørgensen og Per Darlem. Vi blev født i minebyen i 1939, som dengang var en driftig by, hvor der i årene fra 1854 til 1968 blev brudt mineralet kryolit. Vores far Richard Darlem var maskinmester, og han døde i 1953, kun 41 år gammel. Han ligger begravet på kirkegården i Ivittuut, men vi ved jo ikke om hans gravsted findes længere. Det er 53 år siden, at vi sidst så det. Men n u er vi sammen med vore ægtefæller John og Bente rejst den lange vej fra Danmark for at besøge hans gravsted. Hvis det altså findes. På Hurtigrutens kontor i København fandt vi ud af, at MS Fram ville gøre ophold ved Ivittuut.
Og det gør MS Fram. Ankeret ryger i vandet ud for den nu nedlagte mine, hvor det arktiske klima har forvandlet området til en spøgelsesby. Men der er en egen skønhed over det ædle forfald. I Polar Circle bådene bliver vi sejlet ind til det stadig brugbare kajanlæg. I den ene hånd bærer Lis Jørgensen en langstilket, blå rose, købt i Qaqortoq(Julianehåb). I den anden hånd holder hun sin bror Per Darlem. Hånd i hånd går de op mod højdedraget, hvor kirkegården ligger. Et kæmpestort kors viser vejen. - Her ligger han, siger Per Darlem med blanke øjne efter nogle minutters søgen. Richard Darlem, 1912-1953, står der på gravstenen. I fællesskab anbringer de to søskende den medbragte blå rose på gravstedet. - Han var en god far, siger Lis Jørgensen og Per Darlem senere, da de har fået begivenheden lidt på afstand. Og tilføjer så: - Det var godt vi besøgte ham. Nu har vi fred og ro i sindet.
Kun en enkelt bygning bliver vedligeholdt i Ivittuut. Den rummer til gengæld en perle af et geologisk museum, som holder åbent, når der kommer skib forbi og folk på besøg.
På museet fortælles også kryolitminens historie med masser at godt billedmateriale og genstande fra minens aktive år. For Lis Jørgensen, Per Darlem er det en ren guldgrube, ja, en rejse i tid tilbage til barndommens land.
Nuuk(Godthåb)
Det regner i Nuuk(Godthåb). Vejret er til indendørs sysler. Som de fleste ved, bor julemanden i Grønland; og udenfor hans postkontor i den pragtfulde gamle Kolonihavn står hans voldsom store postkasse. Heri lægges de breve, som alverdens børn sender til ham med deres mange gaveønsker. Den må jeg se trods regn og rusk. Lara Jöule fra Hamborg er med sin mor på rejse med MS Fram og møder personligt op ved postkassen med sit brev med rigtig mange og gode ønsker for den kommende jul.
Grønlands nationale museum og arkiv holder til i nogle af de gamle bygninger i Kolonihavn. Her er stof nok til flere timers fordybelse i Grønlands kulturhistorie og fortid. Men jeg går målrettet efter de sensationelle mumier, der ved et tilfælde blev fundet i Qilakitsoq i 1972 og senere bragt til museet. Fundet omfatter i alt de mumificerede lig af seks voksne personer og to børn, alle ældre end 500 år. Fra Egypten kendes en avanceret mumificeringsproces, især anvendt på de egyptiske faraoer. Men den teknik har ikke været anvendt på de grønlandske mumier. Deres mumificering skyldes et heldigt sammenfald af klimatiske forhold på fundstedet. Og takket være det, fik vi i eftertiden et helt unikt indblik i datidens klædedragter, sygdomme, fødemidler og mange andre forhold, som påvirkede den tids mennesker.
Takussaagut
Lad os slutte vores rejse med MS Fram med endnu et grønlands ord. Et ord, som mange af mine medrejsende ønsker går i opfyldelse. For hvem vil ikke gerne endnu engang opleve Grønlands forjættende natur og mødet med den grønlandske befolkning?
Så lad os i stedet for farvel sige; Takussaagut - vi ses!

Fakta
Hurtigrutens danske agent er:
DSB Rejsebureau, Københavns Hovedbanegård,
Bernstorffsgade 16, 1.
1570 København V
Tlf. 33 53 23 42.
Hjemmeside www.dsb.dk

Forslag til rejselitteratur
Turen går til Grønland, Peter Friis Møller og Svend Erik Nielsen, Politikens Forlag A/S 2006

I de bedste hænder, historien om M/S Hans Hedtofts forlis, Thomas Rockwell, Aschehoug Dansk Forlag A/S 2002.

Eventyret om kryolit, Sven Stigø og Kryolitselskabet Øresund A/S 1988.

Frøken Smillas fornemmelse for sne, Peter Høegh, Munksgaard 1992.

Ímaqa, Flemming Jensen, Lindhardt og Ringhof 1999.

Om skibet MS Fram
MS Fram er Hurtigrutens nyeste skib, taget i brug i 2007. MS Fram er bygget specielt til sejlads i arktiske farvande. Grønlandsk kultur og sprog har været inspirationskilde til skibets interiør.
Inuit-sprogets begrebsverden er brugt ved navngivningen af skibets hovedområder; Qilak(himmel), Imaq(hav) og Nunami(på land). På ekspeditionerne til Grønland er MS Fram også et sejlende mini-universitet med blandt andet foredrag og film om den arktiske verden. Foredragene holdes på dansk, engelsk og tysk.
Om det første Fram
Det oprindelige polarskib Fram blev bygget til brug for Fridtjof Nansens nordpolsekspedition og søsat i 1892. Skibet gennemførte i alt tre ekspeditioner. Den første var Fridtjof Nansens nordpolsekspedition, den anden ekspedition blev ledet af Otto Sverdrup med det formål at kortlægge Nordgrønland. Den tredje og sidste ekspedition var med Roald Amundsen ombord, og denne gang var det kapløbet om først at nå til Sydpolen. Den 14. december 1911 nåede Roald Amundsen Sydpolen, en måned før konkurrenten Robert Scott.
Med de tre ekspeditioner blev Fram det skib, som havde været længst mod nord og længst mod syd.


Storisen ud for Grønlands østkyst kommer drivende nordfra med havstrømmene. Her forsøger MS Fram at finde en åbning ind til kysten. Lykkes det mon? IMMAQA, måske - måske ikke.

Hvalsø Kirkeruin er den bedst bevarede af nordboernes bygninger i Grønland. Kirken og den tilhørende præstegård med festsal er bygget omkring år 1300.

MS Fram er gået til kaj i Narsaq og et par fiskere er på vej i havn med dagens fangst. Rejerne er forsvundet fra farvandet i denne del af Grønland, fortæller fiskerne senere og tilføjer, at der til gengæld er fremgang i torskefiskeriet.

I den Sydgrønlandske bygd Qassiarsuk tager Edda Lyberth imod og fortæller historien om Erik den Røde og hans kone Tjodhilde.

Sådan ser den nyeste mode ud, når den kreeres i skind fra de grønlandske sæler. Vi er til modeopvisning på MS Fram, hvor både de smukke modeller og deres pelse af skind fik stort bifald fra skibets gæster.

Sejlads mellem isbjerge med Polar Circle bådene er en forrygende oplevelse. Der er fart over feltet takket være et ordentligt spark bagi af 80 japanske hestekræfter fra Yamaha.

Kong Neptun er kommet på besøg på MS Fram. Vi har passeret Polarcirklen, og er dermed trængt ind i Kong Neptuns rige. Alle ombord på MS Fram skal derfor døbes af havets konge, og det sker under skrig og skrål med isvand tilsat rigelige mængder isterninger.

Brættet er navnet på byens handelsplads. Her sælges årstidens fangst af fisk, sæsonens bær, sæler og meget andet godt fra den gavmilde grønlandske natur. I poserne på brættet i Narsaq er der blandt meget andet godt tørre fisk.

I Qaqortoq(Julianehåb) kan du opleve et galleri af udendørs skulpturer. En af de kunstnere der har sat sit præg på Qaqortoq(Julianehåb) er bysbarnet, billedkunstneren Aka Høegh med dette relief.

Erik Petersen ved mindetavlen i Frelserens Kirke i Julianehåb. Øverst redningskransen fra grønlandsskibet Hans Hedtoft, der forliste ud for Kap Farvel i januar 1959.

Frelserens Kirke i Qaqortoq(Julianehåb) er fra 1832. I kirken findes en redningskrans fra grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”, der forliste ved Kap Farvel i 1959. Qaqortoq(Julianehåb) var sidste havn før det skæbnesvangre forlis på vej mod Danmark.

Gudrun Rasks Kirke i Qaqortoq(Julianehåb) er fyldt til bristepunktet. Alle er i deres fineste skrud. Der er konfirmation i kirken, som er opkaldt efter Hans Egedes hustru. Hans Egede var norsk-dansk præst og grundlagde kolonien Godthåb i 1721.

MS Fram ligger for anker ud for den nedlagte mineby Ivittuut, hvor man i årene fra 1854 til 1968 brød mineralet kryolit. En orlogskutter fra den danske marine sejler forbi på vej mod den nærliggende Flådestation Grønnedal.

Efter 53 års forløb genser tvillingeparret Lis Jørgensen og Per Darlem deres fars gravsted i den nedlagte mineby Ivittuut, hvor de på gravstenen anbringer en blå rose. Richard Darlem var maskinmester i kryolitminen og døde 41 år gammel.

Julemanden bor i Grønland og alle breve til ham kan sendes til denne postkasse, som står udenfor julemandens postkontor i Kolonihavnen i Nuuk(Godthåb). Den nu seksårige Lara Jöule fra Hamborg mødte selv op med sit brev til julemanden.

Publiceret: 17.01.2009.  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen