Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Pas på hovedet! Der er lavt til loftet i katakomberne. Her i de gamle minegange under Paris har de jordiske
rester af seks mio. anonyme parisere fundet deres sidste hvilested. Omgivet af knogler og kranier er stående
fra venstre Alexandre Lopes dos Santos,Brasilien, Félix de Almeida,Brasilien og Jean-Philippe Ovelle,Canada.

Katakomberne - de dødes rige under Paris
Har du lyst til en hårrejsende oplevelse i Paris, så tag en tur i katakomberne. Det er byens underjordiske kirkegård, hvor skeletterne af omkring seks millioner parisere har fundet deres ultimativt sidste hvilested.

Af Niels-Henrik Jensen

Som en slange snor køen af mennesker sig hen mod indgangen til byens katakomber. Det er søndag formiddag i Paris, og på Place Denfert-Rochereau stiller vi os i køen sammen med de andre nysgerrige. Nogle læser i den medbragte avis, andre gumler løs på duftende baguette, men vi skal alle have en tur-retur til dødsriget. Det giver et sug i maven, da vi når frem til skiltet ved indgangen til katakomberne: "Stop! Her begynder de dødes rige" står der på skiltet. Mere forbrugeroplysning følger på et andet skilt lige inden for døren, og fair nok er det placeret før billetkontoret. Endnu kan du fortryde og løbe skrigende bort - men sidste chance er altså hér. - Der er 130 trin at gå lodret ned i skakten, fortæller teksten, og fortsætter: - Så følger den afmærkede, vandrette rute med sine 1.700 meter og til slut de 83 trin op i dagslyset igen. Men der er ingen grund til panik. Overhovedet ikke. Og slet ikke hvis du følger et par gode råd: Besøg katakomberne sammen med nogle du kender godt, tag tøj og fodtøj på som godt må blive beskidt, og endelig, så hav en god lommelygte med friske batterier ved hånden.
Nedstigningen til de dødes rige begynder. Trappen snor sig nedad. Rundt og rundt og rundt og med ét får vi den klamme og kølige luft kastet i ansigtet. Belysningen er dunkel som i et gravkammer, men det går fint med at finde vej ad de smalle gange. Folk står på vagt ved de forgreninger, hvor en ikke stedkendt snildt kunne fare vildt i den alternative del af katakomberne, og blive væk for altid. Eller måske en nat være lige i centrum for en af de mange vilde og forbudte fester, der ifølge rygtet bliver holdt hernede, og hvor gæsterne kommer og går ad højst uofficielle ind - og udgange.
Men vilde fester i katakomberne hører ikke kun nutiden til. Kort før revolutionen gav greven af Artois, den senere Karl X, sit bidrag til det løsslupne liv i den underjordiske verden.
Omgivet af knogler og kranier
Pænt stablet langs de smalle gange ligger knogler og kranier af omkring seks millioner anonyme parisere. Her i de gamle minegange under Paris har deres jordiske rester fundet deres sidste og endelige hvilested. På høje tid, for i tidens løb har de ført en omtumlet tilværelse. I 1786 blev det store projekt sat i gang, som tømte de overfyldte og uhumske bykirkegårde ved Les Halles. I nattens mulm og mørke blev kranier, knogler og rådnende lig på åbne kærrer transporteret til katakomberne; en spektakulær begivenhed, som stod på i 15 måneder.
Vel er katakomberne for de døde, men under den tyske besættelse af Frankrig under Den anden Verdenskrig, fik katakomberne stor betydning for modstandsbevægelsen, der i mere end en betydning gik under jorden. Godt gemt af vejen for besættelsesmagten etablerede den sit hovedkvarter i katakombernes vidt forgrenede og svært tilgængelige netværk af smalle gange.
Talen er lavmælt og stemningen blandt vi besøgende er andægtig uden at være trykket. Sådan må det være, når søndagsturen går til de dødes rige under Place Denfert-Rochereau. I det fjerne siver dagslyset ind til os, vi nærmer os udgangen i Rue Rémy-Dumoncel. En enlig vagt tjekker indholdet af vore tasker og rygsække. Har nogen mon undervejs forsøgt at snuppe en knogle eller et kranium som en morbid, håndplukket souvenir fra Paris? Nej, men andre før os har forsøgt. De konfiskerede kranier ligger på et bord og sender os deres stumme farvelhilsen.


Fakta
Katakomberne
1, Place Denfert-Rochereau
75014 Paris
Hjemmeside, www.catacombes.paris.fr

Åbningstider
Tirsdag-søndag, åben 10-17, billetsalg stopper klokken 16.
Lukket mandage og visse helligdage.

Vejen dertil
Metrostation og RER: Denfert-Rochereau
Bus: 38 og 68.
Paris L´ Open Tour, Hop-on hop-off:
Orange linie, stoppested nr. 33.

Fly fra Billund Lufthavn
Air France-KLM har flere daglige afgange til og fra Paris, Charles de Gaulle Lufthavnen.
Se Billund Lufthavns hjemmeside: www.bll.dk

Hotel i Paris
Ideelt for rejsende til de to banegårde Gare du Nord og Gare de L´Est ligger det nyrenoverede Hotel Magenta Paris.
Rejsende med fly fra Billund Lufthavn til lufthavnen Paris, Charles de Gaulle, kan tage med RER tog til Gare du Nord.
Hotel Magenta Paris
38, Boulevard de Magenta
75010 Paris.
Hjemmeside: www.hotelmagentaparis.com

"Stands! Dette er dødens imperium". Men indskriften over døren til dødens rige får ikke de fire ingeniørstuderende på privat studietur til katakomberne til at vende om.
Stående fra venstre Jan Kisela, Slovakiet, Alexandre Lopes dos Santos, Brasilien, Jean-Philippe Ovelle, Canada. Siddende Félix de Almeida, Brasilien.

Skilt med oprindelsesstedet for de stablede knogler og kranier.

Skilt med oprindelsesstedet for de stablede knogler og kranier.

- Og hvem ligger så mon her, spørger de tre veninder på besøg i katakomberne. For selv om de jordiske rester af seks mio. parisere er anonyme, så er det på skilte angivet, hvor de oprindeligt lå begravet.

Børn må gerne tage en tur med ned i katakomberne. Men kun sammen med voksne, de kender. Besøget kan for mange være en stærk følelsesmæssig oplevelse, som skilte ved indgangen til katakomberne også oplyser om.

Det sker, at besøgende i katakomberne snupper en knogle eller et kranium som en morbid og håndplukket souvenir fra Paris.
På et bord ved katakombernes udgang i Rue Rémy-Dumoncel ligger til skræk og advarsel en samling konfiskerede kranier. Så farvel souvenir! Krænk ikke gravfreden.

Publiceret: 15.05.2011  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen