Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

En forårsstorm i 2008 blotlagde fire godt gemte og glemte betonbunkere ved klitfoden af fæstningsområde Kryle.
De mange bunkere på stranden er et levn fra Adolf Hitlers Atlantvold.

En tysk soldat krydser sit spor
Gerhard Saalfeld har hovedrollen i fortællingen om de tyske fæstningssoldater i Danmark, der har fået nyt liv på Ringkøbing Museum. Efter årtiers søgen genser Gerhard Saalfeld den bunker, hvor han som stor dreng gjorde tjeneste i Adolf Hitlers skrantende krigsmaskine.

Af Niels-Henrik Jensen

Gerhard Saalfeld er tidligere fæstningssoldat i det tysk besatte Danmark. I vinteren 1945 er Adolf Hitlers tredje rige på sammenbruddets rand, og selv store børn bliver indkald til militærtjeneste.
Den 17 år gamle Gerhard Saalfeld får et valgt, noget i retning af den gamle børneleg: Hvilken hånd vil du have? Men det er ingen børneleg, at skulle vælge mellem hærens uniform og så af sted til forsvaret af Berlin. Eller i stedet tage flådens uniform på og indtage sin plads i Atlantvoldens fæstningsanlæg på den jyske vestkyst. Der er som et valg mellem døden og livet.
Til helvede med betonklodserne
På Ringkøbing Museum tør de godt fortælle historien om den tyske fæstningssoldat. Også selvom det giver efterdønninger i lokalsamfundet ud fra devisen: - Vi skal ikke gøre de tidligere besættelsestropper til helte. Helst ser vi deres mandskabsbunkere, kanonstillinger, radarfundamenter og alle de andre betonklodser sendt ad helvede til. Men uanset hvad man mener om den sag, så er Gerhard Saalfeld også en del af lokalhistorien. For han vælger flåden og Danmark; og livet, skal det senere vise sig. Han møder op i kystbatteriet Kryle nord for Søndervig ved Ringkøbing, hvor en mandskabsbunker med plads til i alt ti mand bliver hans faste holdepunkt i de sidste måneder af den tyske besættelse.
Da Danmark bliver befriet i maj 1945 er Gerhard Saalfeld med i strømmen af tyske soldater, der forlader den såkaldte Flødeskumsfront i Danmark. Tyskland ligger i ruiner med sønderbombede byer, også Eschwege i Midttyskland, hvor Gerhard Saalfelds familie bor. Familien har mistet en af sine fire sønner i krigen, storebror Eduard. Men Gerhard overlever og kommer hjem.
Tilbage til fæstningen Kryle
Opholdet i Danmark har præget Gerhard Saalfeld for altid. Og i sommeren 1965 krydser han første gang sit spor. Han vil finde den bunker i Kryle, hvor han tilbragte de sidste af krigens måneder. Men hans bunker er sandet til, og selv om han vender tilbage år efter år, finder han den aldrig. I forbindelse med sine mange besøg i Kryle er Gerhard Saalfeld blevet et kendt ansigt i området. Men hvem er han egentlig, hvorfor må han tilbage igen og igen, spørger man i lokalsamfundet. Under en af de mange guidede ture i fæstningsområdet, giver han sig endelig til kende, og bliver af lokalhistorikeren Bent Baagøe Anthonisen opfordret til at skrive om sin tid som tysk fæstningssoldat. Gerhard Saalfeld følger opfordringen, og skriver en beretning i særklasse.
Stormvejr afdækker glemte bunkere
I foråret 2008 raser en heftig storm langs den jyske vestkyst. Meterhøje bølger banker ind mod kysten ved Kryle og skyller tonsvis af sand til havs. Som ved et trylleslag blotlægger vandmasserne fire tilsandede bunkere, som alle havde glemt. En af dem er en mandskabsbunker, hvis indhold er forbløffende intakt.
Nyheden om den fundne bunker løber verden rundt, og under stor mediebevågenhed bliver bunkeren tømt for sit indhold. Souvenirjægere står i kø for at få en bid af den historiske kage. Det får de ikke! Bunkeren bliver bevogtet og indgangen spærret af meterhøje sandbunker, når udgravningsholdet holder fyraften.
De mange effekter fra bunkeren tager konservatorerne fra Ringkøbing-Skjern Museum sig af. Også den efterladte skobørste med navnet Saalfeld præget i børstens træflade. Nogle klokker ringer kraftigt hos museumsfolkene. Det er jo Gerhard Saalfelds bunker vi har udgravet, ham som vi allerede kender. Ham som år efter år har ledt og ledt.
Ringen er sluttet, den sidste brik i puslespillet om Gerhard Saalfelds forsvundne bunker er faldet på plads.
Følelserne sidder uden på tøjet da Gerhard Saalfeld 85 år gammel endelig genser bunkeren, hvor han sammen med ni andre unge soldater oplevede det tredje riges undergang. Det sker i februar 2008. – Der var min køjeseng, fortæller han til de mange kameraer, der følger ham rundt i bunkeren. Eftertænksomheden melder sig: - Vores verdensbillede krakelerede, da krigen er tabt og det går op for os, at vi har levet på den nazistiske propagandamaskines løgne, fortæller han og tilføjer med et undskyldende smil: - Vi talte i fuld alvor om at stjæle en fiskekutter i Hvide Sande og flygte i den; lige indtil det gik op for os, at ingen af os var i stand til at navigere!
Lys på den negative kulturarv
Gerhard Saalfeld er hovedperson i Ringkøbing Museums udstilling ”Hvad bunkeren gemte - en tysker fortæller”. På museet er opbygget en virkelighedstro kopi af Gerhard Saalfelds mandskabs-bunker. På væggen over køjerne hænger udklippede billeder af kvindelige berømtheder fra dengang, bl.a. Marlene Dietrich. Hun ser på luftpumpen, som hver morgen skal drejes og give frisk luft i bunkeren. Ser på stormgeværet, der hænger parat ved køjen, på gasmaskerne, uniformsjakken, bordet med spillekort, patroner og en skudklar Walther P-38 pistol. Ud af den tændte radio strømmer sang og musik fra de tyske propagandasendere.
Udstillingen og dens fortælling er en publikumssucces med besøgstal, der slår alle rekorder. Fra udstillingens åbning og indtil begyndelsen af juli har 10.000 besøgende set udstillingen. Et rekordstort antal set i lyset af de 3-4.000 gæster, der på et helt år normalt besøger museet. Det topper i ferietiden, hvor gæsterne fordelt på nationalitet er ca. 50 % danskere og 50 % tyskere.
- Vi har taget hul på et tabubelagt emne, fortæller Peter Carstensen, der er museumsinspektør på Ringkøbing-Skjern Museum. Han fortsætter: - Vi har fat i den negative kulturarv, den som mange helst vil glemme og tie ihjel. Det gælder både for vore danske og for vore tyske besøgende. Mange tyskere kommer til Danmark for at se og høre om deres egen historie. Mange ved faktisk ikke, hvorfor der er så mange betonbunkere på stranden langs vestkysten. I mange familier er den del af deres historie fortrængt. For dem er vores udstilling en øjenåbner.
Peter Carstensen fastslår endnu engang, at Ringkøbing-Skjern Museum også i fremtiden tør, kan og vil fortælle om den negative kulturarv: - Nogle mennesker i lokalsamfundet har bebrejdet os, at vi ikke på udstillingen fortæller, at bunkerne er opført af danske arbejdere, at det danske folk selv betalte for byggeriet via besættelsesmagtens såkaldte clearingkonto i Nationalbanken. Og at vi ikke fortæller historien om de tyske soldater, som blev lemlæstet og dræbt under minerydning efter befrielsen.
Også den del af de tabubelagte historier har vi til hensigt at tage fat i, slutter museumsinspektør Peter Carstensen.

Fakta
Udstillingen, ”Hvad bunkeren gemte - en tysker fortæller”, kan ses på Ringkøbing Museum.
Ringkøbing Museum
Herningvej 4
6950 Ringkøbing
Åbningstider: mandag-fredag kl.11-17, lørdag kl.10-13. Lukket søndage og helligdage.
Guidede ture til fæstningsanlæggene arrangeres af Ringkøbing-Skjern Museum.
Se datoer for ture mm. på www.levendehistorie.dk

Atlantvolden
Adolf Hitler frygtede en invasion af allierede styrker fra vest. Derfor lod han Atlantvolden opføre langs kysten fra Nordkap i Norge til grænsen mellem Frankrig og Spanien.
Forsvarslinien bestod i Danmark af ca. 7.000 betonbunkere.


Litteratur
Fæstningsværker fra Nymindegab til Thyborøn, Bent Baagøe Anthonisen, A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing. Nyredigeret udgave 2011.
Bogen kan købes på Ringkøbing Museum.
Omfattende litteratur om fæstningsanlæg og anden lokalhistorie hos Bollerups Bog og Papirhandel, Nygade12, Ringkøbing.

Gerhard Saalfelds bog forventes færdig februar 2013, dansk og tysk udgave.


Sådan ser stranden ved fæstningsområde Kryle ud i dag. Gerhard Saalfelds mandskabsbunker ligger midt i venstre side af billedet.

Den tidligere fæstningssoldat Gerhard Saalfeld genså 85 år gammel den mandskabsbunker i fæstningsområde Kryle, hvor han som 17-årig var en del af den tyske besættelsesmagt.
På billedet er han fotograferet ved en nærliggende kanonbunker i 2008.
Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

På Ringkøbing Museum er opbygget en virkelighedstro kopi af den genfundne mandskabsbunker fra fæstningsområde Kryle.
Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

Klar til kamp!
Gevær, hjelm, gasmaske og et par håndgranater er en del af fæstningssoldatens udrustning.
Bemærk skriften på væggen: Der advares mod at berøre væggen ved bombeangreb. De svære rystelser af bunkerens vægge kunne give kvæstelser.

Det var småt med underholdning i mandskabsbunkeren. Måske man var heldig at fange en af egne propagandasendere krydret med sang og musik fra datiden idoler. Altid med gasmasken indenfor rækkevidde.
Bemærk skriften på væggen: Der advares mod at berøre væggen ved bombeangreb. De svære rystelser af bunkerens vægge kunne give kvæstelser.

Hver morgen blev der pumpet frisk luft ned i mandskabsbunkeren. Besøgende på Ringkøbing Museum må gerne prøve kræfter med pumpens håndsving. – Det er hårdt arbejde, lyder det fra Gert Rasmussen.

Det var småt med underholdning i mandskabsbunkeren. Kortspil var en del af underholdningen. På bordet en Walther pistol P-38 med tilhørende ammunition.

Publiceret: 18. juli 2012  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen