Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Jomfruhummerfestivalen på Østerby havn er en sand folkefest. Den afholdes lige midt i havnens
autentiske miljø med fiskekuttere ved kajen og stribevis af boder med lokalt fremstillede fødevarer.
Til årets festival lørdag den 1. august, forventer arrangørerne 4.000-5.000 deltagere.

Læsø syder af ferieoplevelser
I havet omkring Læsø kan du møde sæler og få havets hugorme og andre fisk på krogen. ”Rønnerbussen” kører dig ud til de kødædende planter og urterne til julesnapsen, og på Læsø Saltsyderi møder vi Poul, der beskedent kalder sig saltsyder. Den første lørdag i august er vi med til at hylde årets vinder af ”Den gyldne Jomfruhummerklo”.
 
Af Niels-Henrik Jensen
 
Der er fisk på krogen! Fiskestangen står i en flot bue ud over rælingen på ”Seadog”, der med skipper Klaus Madsen er stået til havs fra Vesterø havn på Læsø. Alle tolv pladser ombord er optaget af lystfiskeglade børn og voksne, der hurtigt får lært, hvordan de sprællende småtorsk og havets små torpedoer, makrellen, skal hives ombord.
Nu er det Mathis fra Blankenese i Tyskland, der har bid. Det er ikke en torsk, ikke en makrel, men fisken med de sylespidse og giftige pigge, en fjæsing. Af nogle kaldet havets hugorm, men i øvrigt en meget velsmagende spisefisk, som bare skal håndteres på den rigtige måde. – Det er en Petermännchen, siger skipper Klaus med kendermine til ære for de tysktalende gæster ombord. Så lærte vi et nyt ord, og fjæsingen får et kraftigt slag i hovedet og er allerede på vej til spisebordet.
Vi er på aftentur med ”Seadog”, og foruden lystfiskeriet, går turen til stenrevet Borfeld, hvor en koloni af sæler holder til. – Der er 97 % chance for at se sæler på Borfeld, siger skipper Klaus, der tager farten af ”Seadog” og finder et par kikkerter frem, så vi kan få en forsmag på det, der venter forude. - Men, tilføjer Klaus, jeg er ydmyg over for naturen, sælerne er jo ikke hegnet ind, og kommer der en vandscooter forbi, så flygter sælerne.
Heldet er med os. Nogle skarver står på stenrevet og lufttørrer deres udspilede vinger. De er omgivet af flere spættede sæler og gråsæler, nogle på stenrevet og andre svømmende i havet rundt om det. Klaus benytter den gode stemning til et reklameindslag for sine ture til det nærliggende Nordre Rønner, en ubeboet ø, hvor besøg i fyrtårnet er et af højdepunkterne.
I solens sidste stråler lægger vi os i kølvandet på færgen ”Margrete Læsø”, der har kurs mod Vesterø havn.
Ud over Rønnernes åbne vidder
”Rønnerbussen” står der hen over den øverste del af forruden på den voldsomt store og røde traktor. Den trækker vognen med de forventningsfulde passagerer i alle aldre, der skal med på en tur ud over de åbne og fredede vidder med den gamle Læsø betegnelse Rønnerne. De sidste passagerer står på ved Læsø Saltsyderi, Erik Bredahl sætter traktorens mange hestekræfter i gear, tænder for mikrofonen og tager os med ind i naturens forunderlige verden. Himlen er høj over Rønnerne, det er højsommer. Kun de mange meterhøje pigtrådshegn viklet ind i tang, er tavse vidner om efterårets og vinterens storme og oversvømmelser af de lavtliggende områder. Lidt borte fra ebbevejen, som vi kører på, er der flokke af får, køer, heste og det langhårede Galloway kvæg. Alle er de sat på græs med det formål at bevare de meget markante landskabstyper som indlandsklitter, lyngheder og strandenge. Uden deres afgræsning vil meget af naturen løbe løbsk og gro til.
- Den ligner en bautasten fra Asterix og Obelix, siger en vaks dreng på omkring de syv år, som kan sine tegneserier. Han har fået øje på ”Pigestenen”, som er en to meter høj og fem meter lang sten, der vurderes til at veje i nærheden af 100 ton. Stenen kom med isen til Læsø for 10.000 år siden, da størstedelen af Nordjylland var dækket af et ishav med sejlende isbjerge. Der er flere sagn om, hvordan stenen har fået sit navn: et af dem er historien om to piger, der forfulgt af tyre, reddede sig op på stenen; et andet sagn er om truende druknedød fra et pludseligt stigende hav, der oversvømmede Rønnerne.
Beviset for, at Rønnerne er noget helt særligt, ligger for vore fødder omkring ”Pigestenen”. Vi skal helt ned på knæ. Men så får vi også planter i øjenhøjde, både de kødædende vibefedt og soldug og den smukke, blå klokkeensian i fuld flor. Nogle i selskabet har et godt øje til de plukkeklare strandmalurt og porse og taler henført om julebrændevin, krydret med planter fra Læsø. Naturens spisekammer på Læsø er fyldt med overraskelser.
Rønnerne er også det område, hvor råstoffet til Læsøs hvide guld, sydesaltet, hentes. I dybe brønde samles det saltholdige vand, og når saltkoncentrationer er 12-13 % er det klar til saltpanderne på Læsø Saltsyderi.
Saltsyderiets konge hedder Poul
- Når vandet i saltpanderne smager som hestepis, så skal det skiftes! Så bramfrit kan det siges, og sådan bliver det sagt af Læsøs ukronede saltkonge med det borgerlige navn Poul Christensen. Beskedent kalder han sig saltsyder, og det er en helt forrygende oplevelse, når Poul i røg og saltdampe fortæller om den flere hundrede år gamle tradition med saltsydning på Læsø. Udvinding af salt var den største indtægtskilde på Læsø i Middelalderen, og det er i et rekonstrueret saltsyderanlæg fra 1400-tallet, at Poul og de andre saltsydere gør fortiden levende. - Vi laver salt i verdensklasse, siger Poul Christensen, og fortæller med stolthed i stemmen, at der årligt sælges 70 ton salt til en kilopris på 140 kroner. – Og, tilføjer han, køber du en pose af vores sydesalt, så får du foruden smagen af hav, sommer og sol, også en god historie med i købet.
Sydesaltet er ikke kun til indvortes brug. Det ved de hos ”Læsø Kur & Helse, der har indrettet sig i den nedlagte kirke i Vesterø, hvor der tilbydes stimulerende bade og kure med alt godt fra sydesaltet. Bag navnet ”Læsø Saltcare” er en virksomhed, som populært sagt har sat Læsøs salt på tube. Det er den såkaldte restlage fra saltsydningen, som danner basis for en hudplejeserie.
Festival i jomfruhummerens tegn
Jomfruhummerfestivalen på Østerby havn er en sand folkefest. Den afholdes lige midt i havnens autentiske miljø med fiskekuttere ved kajen og stribevis af boder med lokalt fremstillede fødevarer.
Men jomfruhummeren er i centrum og den optræder i utallige kombinationer; bl.a. som en hotdog, hvor pølsen er skiftet ud med en jomfruhummer, i en paella, der sender tankerne på langfart til Spanien, og i en fiskesuppe, der giver mindelser om den franske fiskesuppe bouillabaisse.
Arrangørerne forventer besøg af 4.000-5.000 gæster til årets festival. Erfaringen siger, at der så bliver spist 1.000 kilo jomfruhummere, et ukendt antal hjemmelavede fiskefrikadeller og store mængder af de før nævnte specialiteter.
- Gad vide, hvordan de mange jomfruhummere bliver fanget? Det har Gregers Jacobsen svar på. Han er skipper på fiskekutteren FN271, ”Tina Malene” af Vesterø. Han viser rund på kutteren, og fortæller, at jomfruhummeren fanges med trawl to timers sejlads ud for Læsø. Her gemmer jomfruhummeren sig i sandet på vanddybder mellem 50 og 200 meter.
Dagens højdepunkt er kåringen af årets vinder af ”Den gyldne Jomfruhummerklo”. For mens der spises og drikkes til den store guldmedalje på havnepladsen, så kæmper fire-fem af nordens dygtigste kokke om det ærefulde trofæ ”Den gyldne Jomfruhummerklo”. Opgaven til kokkene lyder ganske enkelt: Frembring retter baseret på råvarer fra Læsø og med jomfruhummeren som hovedingrediens. Som tilskuer kan du komme helt tæt på de arbejdende kokke, måske aflure dem et par fiduser og beundre deres ofte meget kreative resultater. Og måske har du et godt gæt på årets vinder af ”Den gyldne Jomfruhummerklo”?


Fakta
Læsø Jomfruhummerfestival

Læsø Jomfruhummerfestival afholdes på Østerby Havn.
Det sker lørdag den 1. august 2015 fra kl.10.30-15.00. Gratis adgang til festivalpladsen.

www.visitlaesoe.dk

www.seadog.dk

www.roennerbussen.dk

www.saltsyderiet.dk

www.jomfruhummerfestival.dk

 

Klaus Madsen(i midten) er skipper på ”Seadog” og sejler lystfiskere ud til de gode fiskepladser fra Vesterø havn på Læsø. Mathis fra Blankenese i Tyskland(forgrunden)er på fisketur med bedstefar og har netop fået en fisk på krogen.

Det højeste punkt i det flade landskab Rønnerne, er den to meter høje ”Pigestenen”. Stenen kom med isen til Læsø for 10.000 år siden, da størstedelen af Nordjylland var dækket af et ishav med sejlende isbjerge.

- Når vandet i saltpanderne smager som hestepis, så skal det skiftes! Så bramfrit kan det siges, og sådan bliver det sagt af Læsøs ukronede saltkonge med det borgerlige navn Poul Christensen. Men beskedent kalder han sig saltsyder.

Saltet fra Læsø Saltsyderi er ikke kun til indvortes brug. Det ved de hos ”Læsø Kur & Bad”, der har indrettet sig i den nedlagte kirke i Vesterø, hvor der tilbydes stimulerende bade og kure med alt godt fra sydesaltet.

Gregers Jacobsen er skipper på fiskekutteren FN271, ”Tina Malene” af Vesterø. Han fortæller, at jomfruhummeren fanges med trawl to timers sejlads ud for Læsø, hvor de gemmer sig i sandet på vanddybder mellem 50 og 200 meter.

Sådan ser jomfruhummerne ud, når de er mange!

Ved stenrevet Borfeld holder en koloni af sæler til. Nogle har slået sig ned på revet, andre svømmer rundt i havet omkring revet. Der er chance for at se både spættet sæl og gråsæl. Her er en spættet sæl.

 

Publiceret: 11.07.2015.  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen