Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Kástro hedder den byzantinske borg, som ligger på bjergtoppen højt over Plátanos og Pantéli. En
to kilometer lang kørevej fører op til borgen, der også kan nås til fods ad trappen med de 370 trin.
I borgen findes en kirke viet til Jomfru Maria og et glimrende museum med blandt andet kirkekunst.

Lyslevende historie på Leros
Den græske ø Leros er en godbid for den historisk interesserede. Fortiden har sat sine store aftryk på øen, blandt andet i form af særpræget italiensk arkitektur, minder fra slaget om Leros og malerier udført af politiske fanger.

Af Niels-Henrik Jensen

Den græske ø Leros er en åbentstående historiebog med dramatiske kapitler fra øens og Grækenlands historie. Et af de mest iøjnefaldende vidnesbyrd er den byzantinske borg Kástro, som johanniterne udbyggede, og som stadig er et militært støttepunkt. Kástro ligger højt til vejrs over byerne Plátanos og Pantéli og byder på en fantastisk udsigt ud over hele øen. Og minder os om den næsten endeløse række af besættere, der i århundreder har siddet tungt på Leros, indtil de en efter en blev smidt på porten. Fra 1912 og indtil slutningen af 2. Verdenskrig i 1945 var Leros under italiensk herredømme og blev ligesom de øvrige øer i øgruppen Dodekaneserne først indlemmet i Grækenland i 1948.
For den historisk interesserede er Leros en godbid. Men den er meget mere end det. Nemlig også en
uspoleret og skøn ferieø med masser af plads, gode strande og et ægte folkeliv, hvor der værnes om øens traditionelle musik- og sangkultur. Dertil taverner hvor spisekortet har bevaret sin originalitet, og hvor de kulinariske turistfælder er en sjældenhed. Og endelig, så lever den legendariske græske gæstfrihed i bedste velgående på Leros.
Mussolini arkitektur
En af Middelhavets største naturhavne er Laki på Leros. Derfor anlagde italienerne en stor militær base på øen. Den italienske diktator Benito Mussolini og hans chefideologer havde et godt øje til Laki, eller Portolago, som byen hed i den italienske tid. I lighed med de bygningsværker, der i 1930erne blev opført i bl.a. Rom, ville Mussolini også i arkitekturen lufte sine stormagtsdrømme i en af imperiets militære bastioner. Og således gik det til, at vi i dag i Laki kan se en fantastisk bydel med brede boulevarder og bygninger udført i datidens rationalistiske arkitektur. Her er alt, hvad en by skal indeholde af bygninger; kirken, skolen, biografen, rådhuset og markedet for blot at nævne de mest basale elementer. Men det meste har i årtier været i forfald. Som båret af historiens vingesus, flyver svalerne ind og ud ad de forfaldne bygninger; indtil videre er de alene om at bruge mange af fortidens fascistiske arkitektur. Men nu lysner det for de gamle bygninger. Et omfattende renoveringsarbejde er godt i gang, og da jeg besøgte Leros i foråret 2008, var håndværkerne ved at lægge sidste hånd på biografen.
Slaget om Leros
Der er langt mellem havenisserne på Leros. Derimod er der brugt masser af granathylstre, miner og bomber som pyntegenstande i haverne og ved husene rundt om på øen, hvor de står som uofficielle mindesmærkes over 2. Verdenskrig. På grund af sin strategiske beliggenhed ved en af Middelhavets dybeste og stærkest befæstede naturhavne, fik Leros en af krigens hovedroller, kulminerende med slaget om Leros i november 1943. Siden 1912 havde Leros været under italiensk herredømme, og det var italienske og britiske styrker, der tog kampen op mod de invaderende tyske tropper i 1943.
Slaget om Leros var et af de blodigste i Ægæerhavet med store tab af menneskeliv for både angribere og forsvarere. Besøg de allieredes krigskirkegård ved Alinda, og læs navnene på de mange alt for unge, der mistede livet i kampen.
Vi skruer tiden tilbage: - Jeg var ni år gammel, da de tyske bombemaskiner kom ind over Leros, fortæller Tassos Kanaris, der er født og opvokset på Leros. De kom klokken fire om morgenen den 26. september 1943. I dag ved jeg, at bombeflyene var de berygtede Junker 87 og Junker 88, siger han stille hen for sig. Han står på havnefronten i Laki. Dagen er onsdag den 26. september 2007, det er årsdagen for det tyske angreb. En dag så betydningsfuld for beboerne på Leros, at den er erklæret for lokal helligdag. Overalt i byen ses soldater i hvide uniformer. Britiske og græske i skøn forening. Men vigtigst af alt er æresgæsterne, krigsveteranerne, der overlevede de voldsomme kampe på Leros. De er få, de er i civilt antræk og på deres bryst blinker en lang stribe af fortjenstmedaljer.
Tassos Kanaris peger ud over havnebassinet og siger: - Derude ligger den græske destroyer ”Dronning Olga” på 30 meters dybde. Og længere ude den britiske destroyer ”HMS Intrepid”. Begge blev de sænket af de tyske bombemaskiner.
Det er tid at mindes de levende og de døde fra slaget om Leros. Med mindegudstjeneste, salutering og kransenedlægning til søs.
Langsomt går den lange række af særligt indbudte ombord på et græsk flådefartøj, der minutter senere sejler ud til positionerne for de to sunkne skibe. En efter en bliver kranse og blomsterbuketter kastet i havet. Af pårørende, veteraner og repræsentanter for civile og militære myndigheder. Stemningen er trykket. Mange øjne er blanke. Nogle græder.
Forvist til Leros
Fra den italienske periode har grækerne arvet de store kaserner i Laki. Dem blev der brug for endnu en gang. Nemlig under militærdiktaturet fra 1967 til 1974, hvor 2.500 politiske fanger blev interneret på Leros. 1.000 fangevogtere tog sig af bevogtningen af fangerne. Et synligt minde om diktaturets fanger kan i vore dage ses i kirken Agia Kioura i Partheni. Her har fangerne udsmykket kirkerummet med bibelske motiver; men i billedet af Jesus med tornekronen gemmer sig det lidende selvportræt af kunstneren bag værket, Tsakiris. Tiden under juntastyret splittede på mange måder det græske samfund, men på Leros bliver der gjort noget for at læge fortidens sår på sjælene. Hvert år holdes der således et forsoningsmøde mellem tidligere fanger og deres vogtere.

Leros er en skøn ø, der endnu ikke har mistet sin uskyld på masseturismens alter. Går dine drømme i retning af græsk ø-ferie i et autentisk miljø med en dramatisk fortid, så er Leros i Dodekaneserne et rigtig godt bud på dit næste feriemål.

Fakta
Den græske ø Leros ligger i øgruppen Dodekaneserne, har et areal på 52 kvadratkilometer og 8.500 beboere. I samme øgruppe ligger blandt andre også Kos og Rhodos
Rejsen dertil:
Skibby Rejser har Leros på programmet. Fra Københavns Lufthavn i Kastrup og Billund Lufthavn flyves der til Kos. Flyvebåd fra Kos by til Agia Marina på Leros.
Flere oplysninger på:
www.skibbyrejser.dk
www.cph.dk
www.bll.dk
www.laskarinatravel.gr


Slaget om Leros på museum
Tassos Kanaris har i underetagen på Hotel Elefteria i Plátanos sit private krigsmuseum og arkiv med mange spændende effekter fra 2. Verdenskrig. Stærkt seværdig for de historisk interesserede. Den danske krigshelt i britisk tjeneste Anders Lassen var også på Leros, og blev her forfremmet til kaptajn. Leros har fået sit eget kapitel i bogen Anders Lassen, Sømand og soldat.
Se bøgerne om Anders Lassen og billedmontagen om den danske krigshelt på museet hos Tassos Kanaris
”Merikia War Tunnel” er et krigsmuseum indrettet i dele af de gamle italienske tunnelanlæg i Merikia, tæt ved Laki. Filmen ”Battle of Leros” vises nonstop i åbningstiden.

Rejselitteratur
Turen går til Rhodos & Kos, Dodekaneserne, af Peter Bejder og Kim Boye Holt, Politikens Forlag 2004.
SFINX, om Rhodos og naboøer, temanummer om Dodekaneserne, nr.2, 1999. Temanummeret indeholder blandt andet en glimrende artikel om arkitekturen Rationalismo, med eksempler fra Leros. Med økonomisk støtte fra EU er der påbegyndt renovering af bygningerne. Også en artikel om legenden Anders Lassen, der blev dansk krigshelt i britisk tjeneste.
Se hjemmesiden www.hum.au.dk/sfinx

Kástro hedder den byzantinske borg, som ligger på bjergtoppen højt over Plátanos og Pantéli. En to kilometer lang kørevej fører op til borgen, der også kan nås til fods ad trappen med de 370 trin. I borgen findes en kirke viet til Jomfru Maria og et glimrende museum med blandt andet kirkekunst.

Græske marinesoldater saluterer til ære for de omkomne græske på destroyeren ”Dronning Olga”, der ligger sunket på 30 meters dybde i havnen i Laki.

Krigsveteranen Albert Poulter overlevede, da den britiske destroyer ”HMS Intrepid” sank i Laki på Leros. Her mindes han sine omkomne kammerater med en krans udkastet over skibsvraget.

Min bror John Green omkom, da ”HMS Intrepid” blev bombet. Han blev kun 19 år gammel. Og sådan så han ud, fortæller hans stærkt bevægede søster Doreen Noon, der senere kastede en stor buket gule roser ud over skibsvraget.

Under juntastyret 1967-1974 udsmykkede politiske fanger kirken Agia Kioura i Partheni med religiøse malerier. Billedet af Jesus med tornekronen er fra 1970 og er samtidig et selvportræt af kunstneren og fangen Tsakiris.

Fra 1912 til afslutningen på 2. Verdenskrig var Leros under italiensk herredømme. I fascismens storhedstid i 1930erne lod diktatoren Benito Mussolini en hel bydel opføre i Laki. Brede boulevarder og datidens rationalistiske arkitektur karakteriserer bydelen, der siden forfaldt, men nu er under restaurering med økonomisk støtte fra EU. På billedet den nyrenoverede biograf, som den så ud i foråret 2008.

Tassos Kanaris har i underetagen på Hotel Elefteria i Plátanos sit private krigsmuseum og arkiv med mange spændende effekter fra 2. Verdenskrig. Den danske krigshelt i britisk tjeneste Anders Lassen var også på Leros, og blev her forfremmet til kaptajn. Se bøgerne om Anders Lassen og billedmontagen om den danske krigshelt på museet hos Tassos Kanaris.

Publiceret: .  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen