Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Det militære museum ved Mareth ligger hvor nogle af 2.verdenskrigs mest nådesløse kampe fandt sted og krigslykken vendte for de allierede i 1943. Og det var hér den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomerys styrker lammetævede pansergeneral Erwin Rommels tyske tropper.

Tunesiens golde ørkener og frodige oaser
Sydtunesien er rig på kontraster. Frodige oaser bryder Sahara ørkenens endeløse og golde flader. En ørkensafari fra Tunesiens sydligste ø Djerba byder blandt andet på militærhistorie, naturens egne filmkulisser, besøg hos hulebeboere og nærkontakt med dromedarer. Og som tillægsgevinst oplever vi naturfænomenet fatamorgana.

Af Niels-Henrik Jensen

En mindre armada af småfærger er en sejlende bro mellem havnebyen Ajim på Djerba og det Sydtunesiske fastland. Er der ventetid ved færgeriet i Ajim, så tag den som en velkommen anledning til at nyde atmosfæren på Ajims charmerende fiskerihavn. Fra et par listige cafeer er der fin udsigt til de travle fiskere og deres maleriske både, der ligger og vugger blidt i havnebassinet. Nattens fangst af eksotiske fisk er for længst på vej til Djerbas restauranter og fiskerne gør klar til endnu en tur på det glitrende hav.
Vel inde på fastlandet, slår vi et slag forbi oasebyen Mareth, hvor nogle af 2.verdenskrigs mest nådesløse kampe fandt sted. Det var netop hér krigslykken vendte for de allierede, og den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery og hans styrker slog de tyske og italienske hærstyrker under ledelse af bl.a. den tyske pansergeneral Erwin Rommel. Som et andet ørkenfort ligger det militære museum med en seværdig udstilling med de britiske, italienske og tyske soldaters våben og uniformer og et billedgalleri med datidens militære helte. Et stort terrænbord viser fronternes bevægelser hen over tid. Kustoderne bærer militære uniformer og fortæller og forklarer om de kampe, der i maj 1943 banede vejen for den allierede invasion af Sicilien.
Ude i terrænet ligger mandskabsbunkere og kanonstillinger hen som arrede krigere og tavse vidner til de historiske begivenheder.
Månelandskab med filmkulisser
Fortidens karavaneveje lever i bedste velgående og binder Sydtunesien sammen fra nord til syd og fra øst til vest. I vore dage er mange af dem blevet til asfalterede veje, der følger de århundredgamle spor i landskabet, nu som en del af det Transafrikanske vejnet. En af dem fører over Tunesiens største saltsø Chott El Jerid på sin vej mod grænsen til Algeriet. Det er her vi senere får fatamorganaer ind med morgenkaffen. Ved Matmata kører vi ud i et storslået ørkenlandskab, der mest af alt ligner et månelandskab. - Det er jo ligesom at være med i den gamle Star Wars film ”New Hope”, udbryder en i rejseselskabet. Vi er havnet midt i George Lucas’ science fiction univers, hvor filmens handling er henlagt til fjerne galakser, men altså optaget i Sydtunesiens mageløse og naturskabte kulisser. Star Wars filmene er siden blevet rendyrket kult, og på det lokale Hotel Sidi Driss rider man med på kultbølgen. Flere scener i filmen blev optaget på hotellet, og her kan vi stadig se rekvisitter og udstyr fra dengang Matmata var en forpost for Hollywoods filmmagere.
Hjemme i Fatimas hule
Matmata er også kendt for sine huleboliger. Fatima bor i en af de mange huler, der er anlagt omkring et ti meter dybt hul i jorden med en diameter på ca. 20 meter. - Når ørkenluften om sommeren sitrer af varme, er min hulebolig kølig, fortæller hun og forklarer, hvordan boligen om vinteren har en behagelig, lun temperatur, når ørkenen er både kølig og klam. Fatima viser rundt i sin usædvanlige bolig. I et af rummene står hendes væv, det er her hun laver de farvestrålende tæpper, som mange turister falder for. Fatima lever et godt liv i sin hule. Og som altid i Sydtunesien, siger hun farvel til sine gæster med myntete med lang stråle i små kopper.
På kanten af verdens største ørken, Sahara, kan man stadig opleve nogle af de 600 år gamle forrådskamre, de såkaldte ghorfas. Enkelte er endda renoveret og udlejes som hotelværelser til 10 euro for en overnatning. Tidligere lå de flere etager høje ghorfas i tusindtal langs beduinernes karavaneruter, ofte flere sammenbyggede, så de udgjorde en mindre fæstning, en såkaldt ksar.
På den måde kunne de store lagre af blandt andet korn, oliven og dadler lettere forsvares. De beduinstammer, der levede i udkanten af Sahara, var bofaste i høstmånederne og vandrede resten af året rundt med deres dyreflokke. Hvis de mere end 600 år gamle, solmættede mure kunne tale, vil de fortælle om karavaner med tungt læssede kameler, beduintelte på rad og række i ksarens indre gård og brægende flokke af får og geder. Og på de udvendige trapper bærer rapfodede mænd årets høst og andet forråd i sikkerhed i ghorfaernes dybe mørke.
Fatamorgana og dromedarridning i solnedgangen
En kraftig vind blæser på langs af vejen. Den er bidende kold. Det tunesiske flag, plantet i en stendynge et par hundrede meter fra vejen, står vandret ud fra stangen. ALGERIE 150 KM står der på et vejskilt. Vi ser ud over Tunesiens største saltsø Chott el - Jerid. Vi venter på solopgangen, som vi aldrig ser på grund af skyer. Men der er trøstekaffe at hente ved en bod, banket nødtørftigt op ved vejkanten. Den morgenduelige mand sælger også ørkenroser, et af naturens små undere, der netop dannes her ved saltsøen, når grundvandet bevæger sig gennem de porøse lag af sand.
Fornemmelsen for afstande forsvinder på det nærmeste ud over saltsøen. En række bjerge i tilsyneladende klappeafstand ligger 40 kilometer borte. Senere oplever samme sted fænomenet fatamorgana. Ude i horisonten ses huse, palmer, ja hele byer sitrende i varmedisen. Det er de voldsomme temperaturforskelle mellem dag og nat, der danner et luftlag, der virker som et spejl. Og det vi ser findes, men ligger ude under jordens krumning.
I byen Douz, kaldet Ørkenens Port, står og ligger flokke af dromedarer med seletøj og sadel, klar, parat til endnu en vuggende tur ud blandt de langstrakte sanddyner af finkornet sand. Alle får vi viklet en meget praktisk hovedbeklædning på, der beskytter mod solens stråler og fygende sand og iklædes en dragt, der dækker hele kroppen. Før gruppen af turister indtager dromedarerne, tages det foto, der i familiealbummet får titlen” find farfar”. Med solens sidste stråler i ansigter rider vi ud i ørkenen. Ser solen forsvinde ude i horisonten og mærker den kølige aftenvind stryge hen over ørkenen.
Oase med rislende vand og fuglekvidder
Frodigheden springer i øjnene i oasebyen Tozeur, der kan mønstre 200.000 dadelpalmer og hvor lyden af rislende, livgivende vand blander sig med småfugles kvidren. Hestetrukne vogne bringer os rund i oasen med de knejsende palmer, som i virkeligheden er et intensivt dyrket landbrug. Eller, som vores guide Hassen Jemaiel forklarer: Oasen er et væksthus i tre etager. Øverst oppe skærmer palmerne for det skarpe sollys og forhindrer, at vandet fordamper fra jorden. Og det er her de gyldne dadler dannes, der høstes i november og dukker op i bl.a. danske butikker ved juletid. I det midterste niveau vokser træer som bananpalmer, oliventræer, granatæbler og figentræer. Endelig, så dyrkes der på jorden, der overrisles efter et århundredgammelt sindrigt system, tomater, vandmeloner, korn og kartofler.
I oasen dyrkes der afgrøder hele året rundt med masser af arbejde til de ansatte, mens dadelpalmerne efter bestøvningen stort set passer sig selv indtil høsten. På Eden Palm, et besøgscenter for oasens gæster, fortælles levende om livet i oasen. Smagsprøver af de ravgyldne dadler er den rene og uforfalskede fryd for ganen.

Fakta
Rejsen dertil

Bravo Tours flyver til Djerba fra Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn i Kastrup.
www.bravotours.dk
www.bll.dk
www.cph.dk

Ferieøen Djerba
Djerba er Tunesiens sydligste ø og er med sine 514 km2 på størrelse med Falster. En dæmning fra den romerske tid forbinder Djerba med fastlandet. Der er også færgeforbindelse til fastlandet.
Bravo Tours udflugtsprogram tilbyder bl.a. en to dages ørkensafari med mulighed for dromedarridning.

Valuta
Den tunesiske møntfod hedder dinar og millimes, svarende til kroner og ører.
Den tunesiske valuta er en lukket valuta, som hverken må indføres eller udføres. Al veksling sker således i Tunesien. Medio marts 2013 koster 1 dinar ca. 3,70 kr.

Litteratur
Turen Går Til Tunesien, Rikke Hostrup Haugbølle, Politikens Forlag A/S, 2011.
12. udgave, 1.oplag.
www.tgt.dk

På kanten af verdens største ørken, Sahara, kan man stadig opleve nogle af de 600 år gamle forrådskamre, de såkaldte ghorfas. Områdets beduinstammer var bofaste i høstmånederne og vandrede resten af året rundt med deres dyreflokke. Enkelte ghorfas er renoveret og udlejes som hotelværelser for 10 euro per nat.

I byen Douz, kaldet Ørkenens Port, flokkes turister for at få en ridetur højt til vejrs på de langbenede dromedarer. Med solens sidste stråler i ansigtet rider vi forklædte som beduiner ud i ørkenens langstrakte sanddyner.

Ved Tunesiens største saltsø Chott el - Jerid venter vi på solopgangen i bidende morgenkulde.
En morgenduelig mand sælger varm trøstekaffe, ørkenroser og andre fund fra ørkenen fra en bod ved vejen. Det er her vi senere oplever naturfænomenet fatamorgana.

Fatima bor i en af de mange huler i Matmata. I et af rummene står hendes væv, hvor hun laver de farvestrålende tæpper, som mange af de besøgende turister falder for. Fatima lever et godt liv i sin hule, og som altid i Sydtunesien, siger hun farvel til sine gæster med myntete med lang stråle i små kopper.

Markedspladsen i Douz er et festlig og farvestrålende bekendtskab. De mange små butikker, der omkranser markedspladsen bruger den som udstillingsvindue for deres varer. Her finder vi blandt andet spidsnæsede tøfler, silketørklæder, kunsthåndværk i keramik og træ og vævede tæpper.

Oasebyen Tozeur kan mønstre 200.000 dadelpalmer. Fra hestetrukne vogne kan turister nyde oasernes frodighed i tre etager med lyden af rislende, livgivende vand og småfugles kvidren i øret.
Oasernes gyldne dadler høstes i november og kan nydes ved danskernes juleborde i december.

 

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen