Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Fra Guvernementshuset i Christiansted på Sankt Croix regerede generalguvernør Peter von Scholten. Han overtog embedet i 1827
og rejste syg og nedbrudt hjem til København i 1848 efter hans selvbestaltede frigivelse af slaverne. Bemærk flagstængerne med Dannebrog i midten, Stars and Stripes til venstre og US Virgin Islands flag til højre.

Dansk Vestindien – Det tabte paradis
Den danske tropekoloni Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917. For 25 millioner dollar overtog amerikanerne øerne Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt John, og de skiftede navn til US Virgin Islands, Jomfruøerne. Men minderne fra den danske kolonitid lever fortsat overalt på øerne.

Af Niels-Henrik Jensen

I nat havde månen over Fort Christiansværn form som en hængekøje. Med sit svage lys kunne den lige netop trække konturerne op på det gamle danske fort fra 1749, der bærer Kong Frederik VI´s monogram. Så er der anderledes knald på solen her til morgen. Langsomt kommer den frem bag horisonten og bader Christiansted på Sankt Croix og dens fort i livgivende stråler. Dagen er ikke mange timer gammel, før termometret har nået normaltemperaturen på 28 grader Celsius. Bølgerne kommer dovent rullende ind fra Det Caribiske Hav og brækker over med hvide skumtoppe imod koralrevet ud for Fort Christiansværn. I den kølende passatvind folder Stars and Stripes sig ud med alle 50 stjerner på rad og række – i takt med de svajende palmer.

Som dansker er det en forunderlig oplevelse at besøge det tidligere Dansk Vestindien. For på en måde er det som at være i Danmark. Hjemligt og genkendeligt, selv om man dumper lige ned i en historisk tidslomme, der rækker fra midten af 1700tallet og frem til den dag i 1917, hvor de tre øer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt John, blev solgt til USA for 25 millioner dollar.

På vandring i danmarkshistorien

Jeg bor på Protestant Cay, en lillebitte ø et par minutters sejltid fra havnefronten i Christiansted på Sankt Croix. I den franske periode blev døde protestanter begravet på Protestant Cay, mens katolikker blev sted til hvile på Sankt Croix. Udsigten fra min altan øverst oppe på Hotel On The Cay er et kapitel for sig. Nærmest i fugleperspektiv og indrammet af toppene på de svajende palmer ligger Christiansted som et stykke levende danmarkshistorie. Til venstre Fort Christiansværn, der ligger godt beskyttet mod fjendtlige fartøjer af koralrevet ud for kysten, og hvis faretruende kanoner aldrig har været i kamp, men flittigt brugt som salutkanoner. Mere fredelige aktiviteter har udfoldet sig i toldbygningen og vejerboden, begge markante bygninger, der ligger tæt ved havnefronten.      

Et mørkt kapitel i den danske kolonihistorie udfoldede sig ved den imponerende bygning med tilhørende lukket gårdanlæg, hvor Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni havde hovedkvarter fra 1749. I gården blev der holdt slaveauktion – og dermed liv i trekanthandelen mellem de tre kontinenter Europa, Afrika og Amerika. I 1848 erklærede generalguvernør Peter von Scholten på eget initiativ slaveriet for ophørt i Dansk Vestindien, men forinden havde danske skibe overført omkring 40.000 slaver fra Afrika til Amerika.

Siden klokken syv har færgemanden sejlet med sin motorbåd i pendulfart mellem Protestant Cay og Sankt Croix. Med sin båd lægger han til ud for toldboden, og så inviterer byen på lystvandring i det tidlige morgenlys. Kirkegade, Kongens Tvær Gade og Compagniets Gade står der på de falmede gadeskilte. Andre steder er skiltene på både engelsk og dansk. Arkitekturen er tilpasset det tropiske klima med skyggefulde arkader i husenes fulde længde. I modsætning til andre byer på øerne, blev Christiansted skånet for store ødelæggende brande, takket være et bygningsdirektiv fra 1747, der krævede at husenes stueetage blev opført i sten. Murstenene kom fra Flensborg som ballast på slaveskibene.

Generalguvernør Peter von Scholten er for længst rejst hjem, men det mondæne og statelige guvernementspalads fremstår i dag som en arkitektonisk perle. Sammen med de øvrige nævnte bygninger har paladset status som nationalpark, og det betyder bygninger, der både udvendig og indvendig er velholdte i en helt usædvanlig grad. På hans tidligere embedsbolig vejer nu tre flag side om side: Stars and Stripes, Dannebrog og flaget for US Virgin Islands, Jomfruøerne.

På besøg hos de døde

- Det hér er en historisk dansk kirkegård, fortæller Leif Pedersen, der viser rundt blandt gravstederne på kirkegården i Christiansted. Her ligger de jordiske rester af udsendte embedsmænd og militære folk, der sluttede karrieren i den danske tropekoloni. Nogle efter mange års virke, mens andre bukkede under for tropesygdomme efter kun få uger i Dansk Vestindien. Mest imponerende er det sidste hvilested for Oberst P.C.B. von Boeck, der døde i 1876 og nu ligger godt beskyttet bag et kanonløb i hver af gravens hjørner. En bestemt gravsten rummer en gåde. Navnet på den afdøde er Sophia Bouch, født NETLOHCS. Altså SCHOLTEN stavet bagfra. Et uægte barn af Peter von Scholten, hans broder Frederik von Scholten eller en helt tredje?

Vandflyveren til Sankt Thomas venter, og det bliver kun til en hurtig tur ad de smalle veje på Sankt Croix, hvor bilerne kører i venstre side af vejen. Ud i landskabet, hvor de gamle sukkermøller står som kæmpe fingerbøl, hvor en bid af øen helt officielt på autokortet hedder Et stykke Land, og hvor de skoler endnu står, som Peter von Scholten lod bygge til slavernes børn. Får fat i et eksemplar af den lokale avis, der siden 1844 har båret det mundrette navn ST. CROIX AVIS.

På gensyn Sankt Croix, du er også ganske tiltrækkende set fra luften, og om en halv time lander vi lige i hjertet af Sankt Thomas.

Den røde løber venter i Charlotte Amalie

Et par krydstogtskibe i gigantstørrelse ligger ved kaj i Charlotte Amalie på Sankt Thomas. Et endnu større ligger for anker på reden. Jomfruøerne er toldfrit område og hele Amerikas indkøbscenter, når det gælder smykker, fotoudstyr og elektronik i alle afskygninger for blot at nævne nogle af de mest eftertragtede varer. Forretningernes udbud er overdådige, og strømmen af turister på krydstogt skyller gennem gaderne fra morgen til aften. Men tag ikke fejl. Midt i det vildt kommercielle hurlumhej kan det snildt lade sig gøre at finde kulturelle perler af en helt anden karat end dem, de byder på i smykkeforretningerne. En af dem er regeringsbygningen på Kongensgade med dansk skilderhus og kanoner i støbejern, som indrammer den røde løber, der permanent er rullet ud fra fortov til indgangsdør. På bygningens første sal blev overdragelsesdokumenterne ved salget i 1917 underskrevet, og spørger man pænt, er der også adgang for danske turister. Dog kun til et kik i underetagen, hvor blandt andet tavler med øens danske og amerikanske guvernører er ophængt.

En seværdighed med indbygget motion er trappen med de 99 trin, som ved fintælling viser sig at have 103 trin. Den er resultatet af et godt gedigent skrivebordsarbejde, udført af datidens byplanfolk i København, der ikke tog smålige hensyn til bakket terræn med højdeforskelle. Nå, skibene kom jo med læssevis af gode mursten fra det dengang danske Flensborg som ballast, så byggematerialerne var lige ved hånden til en himmelstige en miniature. Den ender ved det gamle udsigtstårn Skytsborg fra 1679, hvorfra der blev holdt et vågent øje med sørøverne.

Sankt John blev reddet af Rockefeller

Sankt John er smuk, grøn og uspoleret med gyldent koralsand langs store dele af kysten. Ved den paradisiske strand Trunk Bay finder vi snorkeludstyret frem og tager en tur over koralrevet i selskab med stimer af farvestrålende fisk og eksotiske planter. – Træd ikke på koralrevet, maaan! Er du okay, maaan, lyder det venligt fra den sorte livredder og parkbetjent. Liggende på et knald gult surfbræt padler han rundt og holder et vågent øje med folk, flora og fauna. En afmærket, undersøisk rute leder rundt til de gode steder, så det er bare med at holde øjnene åbne og nyde turen i eget tempo. Den amerikanske mangemillionær Laurence Rockefeller får et par venlige tanker med på vejen, for takket være ham er Sankt Johns uspolerede natur bevaret for eftertiden. Ved hjælp af stråmænd sikrede han sig ejendomsretten over det meste af øens jord, byggede sit eget eksklusive feriested Caneel Bay – og forærede i 1956 resten af jorden til den amerikanske stat. På den betingelse, at gaven blev udlagt som nationalpark og dermed blev beskyttet mod kommerciel udnyttelse. Sådan blev det. Og turistbrochurerne fik lidt mere ammunition til det vemodige pletskud: Dansk Vestindien - Det tabte paradis.


Fakta
Dansk Vestindien kort:
Øerne Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt John plus 50 mindre øer har et samlet areal på 352 kvadratkilometer. Det svarer til størrelsen på Mors.
Befolkningstallet er på ca. 125.000. Sproget er engelsk. United States' Virgin Islands har status som integreret territorium og er altså ikke en af USA´s 50 stater. Øerne har en repræsentant i Repræsentanternes Hus med taleret, men uden stemmeret.

Rejselitteratur:
Slavernes Øer, Thorkild Hansen, Gyldendal 1970
Vær opmærksom på trilogien Slavernes Kyst, Slavernes Skibe og Slavernes Øer af Thorkild Hansen. Samlet nyudgivelse på Gyldendals Bogklubber.
Turen går til Dansk Vestindien, Kenneth Bo Jørgensen, Politikens Forlag 2006.
Dansk Vestindien - fra slavekoloni til moderne turistparadis, Bodil og Heino Døygaard, forlaget Skarv - Høst og Søn 1995.
Måne over St. Croix, Karsten Lund 1996, roman, Gyldendal.
Video: Peter von Scholten, Star-Video

Venskabs- og kulturforeninger:
Dansk Vestindisk Selskab, hjemmeside: www.dwis.dk
Dansk Vest Indiens Venner, hjemmeside: www.dviv.dk

__ _

Fort Christiansværn i Christiansted på Sankt Croix er et af de mange smukke bygningsværker fra den danske tid, opført i 1749. Kanonerne på fortet har aldrig skudt med skarpt mod nogen fjende, for koralrevet ud for Christiansværn var naturens værn mod fjendtlige fartøjer.

Dagens avis på Sankt Croix hedder "Sankt Croix Avis", og den er udkommet siden 1844. Før bartender Erald Clarke på HOTEL ON THE CAY mikser dagens første drink skal han lige have et overblik over døgnets store og små begivenheder i hans caribiske paradis.

Gadeskiltene fra den danske tid findes stadig mange steder i det tidligere Dansk Vestindien. Her Kirkegade i Christiansted på Sankt Croix.

Leif Pedersen er fastboende dansker i Christiansted på Sankt Croix, og en af ildsjælene bag bevarelse af byens historiske danske kirkegård. Mange gravsteder er blevet renoveret takket være økonomiske midler fra Danmark, men der er stadig stort behov for økonomisk støtte til det fortsatte arbejde.

Arkitekturen er tilpasset det tropiske klima, og skyggefulde arkader er velkomne under en byvandring i Christiansted på Sankt Croix. Takket være et bygningsdirektiv fra 1747 er byen blevet skånet for store brande, for det krævede at stueetagen blev udført i sten. Øvrige etager kunne så som på billedet udføres i træ.

Ruinerne af de gamle sukkermøller står som kæmpefingerbøl i landskabet på de tidligere Dansk Vestindiske øer. Her den fredede sukkermølle på plantagen Annaberg, der er en del af nationalparken på Sankt John.

Kanonerne på Fort Frederik i Frederiksted kan ikke tale, så det gør Birgit Holloway: - De hér kanoner var blandt de første - måske endda de allerførste - der saluterede det amerikanske flag. Det var den 25. oktober 1776, da et amerikansk skib passerede forbi.
Og ved Fort Frederik erklærede guvernør Peter von Scholten, at slaverne var fri. Det skete den 3. juli 1848
.

Tæt ved toldboden ligger vejerboden, hvor alt gods før udskibning skulle en tur på vægten. Bag de tykke, gule mure i vejerboden findes den stadig velfungerende vægt. Bemærk det nedgravede kanonrør, der beskytter hushjørnet.

En tur med vandflyveren fra Sankt Croix til Sankt Thomas er en fascinerende oplevelse. Her er flyet netop ankommet til Charlotte Amalie på Sankt Thomas og ligger fortøjet ved pontonbroen.

Regeringsbygningen i Charlotte Amalie på Sankt Thomas har en central plads i den danske kolonihistorie. I 1917 blev de dokumenter underskrevet, der overdrog Dansk Vestindien til USA for 25 millioner dollar.

Krydstogtskibene fylder godt i Charlotte Amalies havn på Sankt Thomas. Jomfruøerne er toldfrit område, og turisterne fra krydstogtskibene vælter som en flodbølge op gennem gaderne. Målet er byens forretninger, der har alt hvad hjertet kan begære af smykker, ure, fotoudstyr og elektroniske apparater i alle afskygninger.

Trunk Bay på Sankt John er et paradisisk sted og på topti listen over verdens bedste badestrande. For snorkeldykkeren åbner sig en forunderlig undersøisk verden. I bugten ligger et koralrev, og en afmærket, undersøisk rute leder rundt til de eksotiske planter og farvestrålende fisk.

Publiceret: 07.12.2003  

Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen