Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Mexico på hjul

Mexico er kontrasternes land. På en rundrejse i landet kan du se guder og revolutionshelte i trængsel på paladsets murværk i Mexico By. Pyramider i verdensklasse, mariachi-musikere for fuld udblæsning og en berømt dansk arkæolog er andre bekendtskaber på rejsen.

Ved daggry hører jeg soldaternes støvletramp. Kommandoråbene er på spansk. Mit hotelværelse vender ud mod Zócaloen i Mexico By, det store torv i verdens største by. Soldaterne er ude i et fredeligt ærinde. Deres morgenritual skal få det mexicanske flag til tops på pladsens voldsomt høje flagstang. Flaget folder sig smukt ud i morgenbrisen, og i det ser jeg tegningen af ørnens kamp med slangen. Vi er i byen, der blev grundlagt af aztekerne netop der, hvor de ifølge legenden første gang så ørnen nedkæmpe slangen. Og siden æde den.

Jeg har et godt øje til Nationalpaladset, der ligger langs pladsens ene side. Inde i det findes nogle af Mexicos mest berømte og spektakulære murmalerier udført af kunstneren Diego Rivera. Hans sprudlende version af Mexicos historie er en sand øjenåbner med guder og revolutionshelte i trængsel på de mange billeder i trapperummene og langs svalegangene. Det er stor kunst til folket, lavet som en saftig og bloddryppende tegneserie. Frida Kahlo, også berømt maler og kvinden i det stormfulde ægteskab med Diego Rivera, har også fået en plads i den store fortælling.

Solens pyramide

Bussens motor kører i tomgang. Nu skal vi snart af sted. For os i det danske rejseselskab er forventningerne store til de næste to uger, hvor 2400 kilometer mexicanske veje får vores dækaftryk. Det bliver en ordentlig mundfuld, så vi runder til en begyndelse Det Antropologiske Museum i Mexico By. Vi skal have en forsmag på den lange rejse ind i den mexicanske kultur, historie og folkelivet, der venter på os.

Men tilbage til begyndelsen. Udenfor Mexico By findes det største ruinkompleks i Mexico. Her finder vi blandt andet solens pyramide, der er nummer tre på verdensranglisten og i klasse med den egyptiske Kheops-pyramide. Engang boede der 200.000 mennesker på ruinområdet, men uden at nogen rigtig kender årsagen, uddøde byen i tiden op til år 650. Tankevækkende.

Mariachi – musik og glødende kreditkort

Mexicanerne er til fest og farver. I byen Xochimilco slår de sig rigtig løs på udflugtsområdets 180 kilometer vandveje. Her er festligt, folkeligt og fornøjeligt, og alle lader sig sejle rund i de farvestrålende pramme. Det mexicanske køkken er også stukket til søs. Nykogte majskolber med smør og andre lækkerier langes over rælingen fra de omkringsejlende køkkener. Tæpper holdt i stærke farver er til salg fra de flydende tæppeforretninger. Nej tak og nej tak, siger vi og holder godt fast i det kolde øl på flaske. Men så råber vi ja tak i kor og betaler forud. For endelig får vi prajet båden med det omkringsejlende syvmands orkester, der straks kvitterer for betalingen med inciterende mariachi-musik for fuld udblæsning. Vi klapper, som var vi betalt for det.

Mexico er verdens største producent af sølv, og sølvets by nummer et er Taxco. Vi besøger et par af de mere end 300 aktive sølvsmedeværksteder. Ganske vist er sølvminerne tømte, men byens sølvsmede lever i bedste velgående, og deres butikker og udstillingsvinduer bugner af smykker i alle genrer; fra det supermoderne design til det meget klassiske. Intet andet sted på turen bliver kreditkortene brugt så flittigt som i Taxco. Og de danske toldregler diskuteret så heftigt, som netop her. For et flot halssmykke, der lige på stedet tages i brug er selvfølgeligt godt brugt, hvis tolderen ved tilbagekomsten til Danmark skulle spørge. Lød det vægtigste argument fra en, der havde spenderbukserne på i Taxco.

Dansk jaguar i San Christóbal de las Casas

Frans Blom fik en enkeltbillet til Mexico i 1919. Sådan løste han far problemet med sin playboy af en søn. Men unge Frans Blom kom på andre tanker, og takket være ham fik omverdenen kendskab til indianerstammerne i Chiapas. Som ansat ved et amerikansk olieselskab, kom Frans Blom i sin søgen efter olie ud i de mest afsides liggende områder i junglen. Her fandt han også ruiner efter længst forsvundne kulturer. Han mødte den glemte indianerstamme lacandónerne og besluttede at bruge sit liv på udforskning af mayaindianernes kultur. Talrige ekspeditioner senere kunne han med rette kalde sig ekspert i mayaarkæologi. Han liv som eventyrer, arkæolog og opdagelsesrejsende hører vi om i ”Na-Bolom”, jaguarens hus. Det er en betagende oplevelse at være i det studie- og dokumentationscenter, som Frans Blom opbyggede sammen med sin schweizisk fødte kone. Da vi træder ind ad døren til den smukke og fortryllende patio, forsvinder al verdens larm, og vi kan fordybe os i historien om et usædvanligt menneske. Et menneske, som udviklede sig fra playboy i København til en højt anerkendt mayaforsker i Mexico.

Landsbykirken i San Juan Chamula

”Fotografering er ikke bare forbudt – det er livsfarligt”. Nok det bedste råd, jeg nogensinde har fået af en turistguide. Alvoren bag rådet understregs af det faktum, at en fotograferende turist i nyere tid er blevet myrdet i kirken. Så nul billeder fra det indre af landsbykirken i San Juan Chamula. Det er bare synd og skam, for hvornår har du sidst set en kirke, hvor høns og geder går frit omkring, og hvor kirkegængerne slænger sig i stakke af halm? Hvor kirkegulvet i øvrigt er bestrøet med halm og eksotisk duftende planter, og brandfaren er overhængende på grund af de mange levende lys. Atmosfæren er helt fantastisk og ret så løssluppen i kirkerummet. Stole og borde er smidt ud, og mændene drikker direkte af de store Cola-flasker, hvis indhold efter sigende er peppet voldsomt op. Rigtig mange af mændene er godt skæve, et par dingler rundt med svømmende øjne. Oppe foran alteret har en familie slået sig ned. De ligner en helt almindelig indiansk familie på skovtur, og sidder da også og spiser den medbragte mad. Hønsene gokker rundt og får en bid brød med. En stærk kontrast til den ellers meget intense, ja, nærmest højspændte atmosfære i kirken. Et utroligt sceneri i en kristen kirke i et land, hvor 85 % af befolkningen er katolikker og hvor størstedelen af resten er protestanter. Men Chiapas-provinsen kan byde på meget andet end aparte kirkegængere. En ødsel natur blandt andet. Et af de smukkeste eksempler er vandfaldene og søerne ved Agua Azul. De fleste turister nøjes med at falde i svime over naturens gavmildhed, mens andre lader sig friste af en dukkert i strømhvirvlerne og de turkisblå småsøer ved faldene. Ved rundrejsens endemål, Playa del Carmen på Yucatán - halvøen, er tiden inde til at fordøje de mange indtryk fra rejsen. Det gøres bedst på byens kridhvide strand ved Det Caribiske Hav. Med lyden af dovne bølger i øret og pelikaner og fregatfugle som flyvende aktører på himmel.


Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen