Niels-Henrik Jensen | Mine foredrag | Udvalgte artikler | Kontakt   

Over sø og land til Stockholm

M/S Juno inviterer til store oplevelser på de svenske vandveje fra Gøteborg til Stockholm. Med bare fem knob i timen kommer du på strejftogt i den svenske natur, kultur og historie. Og Sjöwall & Wahlöö skaber gyset og opklarer måske mordet på den canadiske kvinde.

Vi er ældst, mindst og langsomst, står der på skiltet ved Packhuskajen 10 i Gøteborg. Her ligger M/S Juno fra GÖTA KANAL Rederiaktiebolaget ved kajen og venter på de sidste passagerer, som alt efter temperament og alder kommer halsende til fods med deres rejse pik-pak - eller lader sig transportere i taxa til landgangsbroen. For skibet skal sejle klokken 09.00. Vores flydende hjem for de næste fire dage på krydstogt ad kanaler og søer til Stockholm er i absolut veteranklasse. Se bare på den flotte dåbsattest ret forude under kommandobroen: Bygget på Motala Werkstad i Motala og leveret i 1874. Altså nostalgi for alle pengene fra første øjeblik foden bliver sat på dækket.

Hvem er så vi rejsende? Ja, vi kommer fra næste alle verdenshjørner. En ældre amerikansk kvinde søger sine skandinaviske rødder, et handlekraftigt ægtepar fra Schweiz er på rundrejse i Sverige i egen vogn og skifter til veteranskib, da de hører om sejladsen ad Göta kanalen. En del tyskere og en enkelt rejsende fra Belgien og Danmark slutter den internationale cirkel. Resten af det forventningsfulde selskab er fra Sverige, og ikke mindst for mange af dem, er det en livsdrøm, der nu er godt på vej til at gå i opfyldelse. Flere af de svenske rejsende benytter en rund fødselsdag, et jubilæum eller en anden personlig mærkedag til et krydstogt med M/S Juno og til en opdagelsesrejse i eget land.

Nostalgi eller ej. Dampmaskinen gik fra borde i 1956 og blev erstattet med én af diesel. Men kaptajn Esbjørn Erikson kan stadig levere et afgangssignal, der lyder, som er det hed damp, der lukkes ud af fløjten. Farvel til Packhuskajen og mangfoldigheden af fartøjer langs kajen i Gøteborgs Maritime Centrum. Så passerer vi operaen, dér er statuen med den folkekære visesanger og meget mere, Evert Taube. Lyt godt efter: Er det Flickan i Havanna, Fritiof och Carmensita eller en helt tredje vise han synger? Vi fanger hans skælmske blik og inderligheden i de første strofer af Min älskling du är som en ros. Rejsen mod Stockholm er begyndt.

Baltzar von Platen havde en drøm

Tænk at kunne sejle hele vejen fra Göteborg til Stockholm- ind over landet og hen over små og store søer med Vänern og Vättern som de mest markante. Drømmen om en indre vandvej havde spøgt i hovedet på mange, også hos Baltzar von Platen, der med en militær karriere som ballast gjorde drømmen til virkelighed. Historien giver ham æren for, at det største industri-projekt nogensinde i Sveriges historie blev sat i gang i 1810. I løbet af de næste 22 år gravede en mindre hær sig igennem landskabet – hen over tiden var i alt 58.000 mand i kortere eller længere tid beskæftiget ved kanalarbejdet. Spørgsmålet, kan skibe sejle opad,  melder sig hurtigt, når følgende kendsgerninger kommer på bordet: Göteborg ligger ved Kattegat, altså nul meter over havets overflade. Søen Vänern, knap 80 kilometer inde i landet, ligger i en højde af 43,8 meter over havets overflade. Så et skib skal bogstavelig talt løftes opad på sin rejse hen over landskabet. Svaret på det problem hedder sluser, hvor store kamre med porte, der kan åbnes og lukkes, meter for meter hæver skibet op i søens niveau.

Ikke mindre end 66 sluser passeres undervejs på sejlturen fra Göteborg til Stockholm.

Godt, at allerede dag ét bringer os ad de første imponerende sluseværker til Trollhättan hvor Kanalmuseets omfattende udstilling af modeller, plancher og fotografier får sammenhæng i kanalbygningens komplicerede univers.

Kvindeliget i slusen

- Det var hér de fiskede liget af den unge kvinde op, siger én af de svenske passagerer Barbro Hede, og peger ned i slusen. Mere og mere af de rå og drivvåde slusevægge kommer til syne, uden at det forstyrrer den lille andeflok, der bare snadrer løs og driver med strømhvirvlerne rundt. Vi står ved den sidste af de fem sluser ved Borenshult og ser på M/S Juno, der langsom kommer ud af det nu tømte slusekammer.

Allerede i Gøteborg havde de to blinde passagerer sneget sig ombord i nattens mulm og mørke. I skibets velforsynede bibliotek findes deres værker på både svensk, engelsk og tysk, og selv havde jeg den danske udgave af Roseanna med i rejsetasken. Lad os bare afsløre dem nu, de to blinde passagerer. Det er de verdensberømte, svenske krimi-forfattere Maj Sjöwall og Per Wahlöö, der lader det bestialske mord på den canadiske kvinde Roseanna McGraw finde sted ombord på M/S Diana, en anden af rederiets tre kanalbåde. Rammerne for det perfekte mord er lige ved hånden, men kan forbrydelse betale sig, og bliver mordet mon opklaret?

Bogen kan fint læses som en introduktion til en tur med M/S Juno, men er du mere til den lille daglige dosis gys før sengetid, så gem den til du selv er ombord på båden. 

Salmesang og et ord med på søvejen

I Forsvik sejler vi ind i slusen med salmesang og harmonikaspil i ørerne. Mens trosserne bliver hevet i land synger og spiller medlemmer af en lokal frimenighed for os. De er efterkommere af den legendariske prædikant Henry Kindbom, der grundlagde traditionen med sang, musik og blomsterbuketter til de rejsende på alle de klassiske kanalbåde, der anløber Forsvik. Vi når tre salmer og en mindre prædiken, så fosser vandet ud af slusen, portene går op, og bag os rejser den markante og bolchestribede semafor sig i luften som en anden slikkepind. I vore dage kun til pynt, men før automatikken holdt sit indtog ved slusen, viste semaforen sejlretningen gennem den smalle sluse.

Det er sidste dag ombord på M/S Juno. Vi nærmer os Stockholm, og ude i horisonten kan vi se Björkö med vikingebyen Birka. I 250 år boede vikingerne her i Sveriges ældste by, der blev opgivet i år 1000 og i dag er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Lige som Ribe fik også Birka besøg af missionæren og ærkebispen Ansgar, hele to gange endda, før det lykkedes ham at få kristendommen indført i Birka.

Motala - kanalbyggeriets hjerte

I fire døgn lever vi intenst med den svenske natur, snuser til kulturen og hører om historien. Alle sanser får sin del, som lag på lag er gemt i erindringen. For nogle er højdepunkterne en tidlig solopgang over søerne, duer på morgentræk og lysets spil i træernes dugvåde blade.

For andre er det besøg i Motala, hvor svensk industri havde sin vugge. Også Motormuseet med det lidt misvisende navn fik gæster. For vist er der racerbilen, der satte verdensrekord med en udrangeret flymotor på 25.000 hestekræfter og knallerten fra Diesella i Kolding med det folkelige navn røvskubberen. Men det indeholder altså meget mere og er en kavalkade over årtiers produktion af radioapparater, film- og fotoudstyr og tusindvis af andre af fortidens tekniske vidundere.

Lad os slutte med et par markante årstal. Og sende venlige tanker til den danske Øresundstold, der blev afskaffet i 1857. Uden Øresundstolden var Baltzar von Platens drømme næppe blevet til noget, for det var tolden, opkrævet ved Kronborg, der fik de bevilgende myndigheder i Sverige til at lette på låget til pengekassen. I 1832 blev Götakanalen indviet, svenskerne fik en indre vandvej uden om den danske Øresundstold - og alle får vi muligheden for mageløse oplevelser over sø og land.


Alle rettigheder til artikler & billedmaterialer forbeholdes koldingskriveren.dk / Niels-Henrik Jensen